Spørg Nikolaj Storonskij om balance mellem arbejde og privatliv, og du får et kontant svar. Man kommer ikke sovende til bygge et startupfirma op, og der er alt andet end skilpaddefart på neobanken Revolut, som på bare seks år har skaffet over 16 millioner kunder i flere end 30 lande.
Men den 37-årige russer havde særlig god grund til at tage sig en sjælden ferie, da Revolut forleden lukkede en finansieringsrunde, der giver fintechselskabet en værdi på omkring 33 milliarder dollar.