Rusland advarede allerede i 2007 Danske Bank om »kriminel aktivitet i sin reneste form«

Danske Bank blev advaret om mulig hvidvask i bankens estiske filial langt tidligere, end det hidtil har været kendt. Banken reagerede dog ikke tilstrækkeligt, konkluderes det i undersøgelse.

Foto: Liselotte Sabroe. Thomas F. Borgen og Ole Andersen ankom til Danske Bank pressemøde onsdag formiddig med et budskab om, at banken havde begået en række alvorlige fejl.
Læs mere
Fold sammen

Allerede i 2007 blev Danske Bank advaret i klare vendinger om mulig hvidvask i Danske Banks estiske filial, mens banken ligeledes misinformerede det danske finanstilsyn.

Det fremgår af Danske Banks egen undersøgelse af sagen.

I juni 2007 modtog det danske finanstilsyn et brev, hvori den russiske centralbank udtrykte bekymring for såkaldte non-resident kunder i Sampo Bank Estland, som Danske Bank købte samme år. I brevet lyder det, at kunder i Sampo Bank deltog  i »finansielle transaktioner af tvivlsom oprindelse« for »milliarder af rubler månedligt«.

»De nævnte transaktioner kan være rettet mod skatte- og toldunddragelse ved import af varer,« skrev den russiske centralbank i brevet og ridsede endnu en advarsel op:

»Eller de kan forbindes med kriminel aktivitet i sin reneste form, herunder hvidvaskning af penge.«

Dermed forpassede Danske Bank »denne første klare mulighed« for at reagere på hvidvasksagen, som det konkluderes i bankens egen undersøgelse.

Ifølge Jakob Dedenroth Bernhoft, direktør for revisorjura.dk og ekspert i hvidvask, viser det, at der var store problemer i Danske Bank.

»Det er et klart signal om, at der var store problemer på det tidspunkt. Samtidig gav de et fuldstændigt forkert svar til det danske finanstilsyn. Banken burde have reageret klarere dengang,« siger han.

Det danske finanstilsyn videresendte brevet fra den russiske centralbank til direktionen i Danske Bank og udbad sig direktionens kommentarer.

Ifølge undersøgelsen var brevet på dagsordenen på møder afholdt 7. august 2007 i både Danske Banks direktion og bestyrelse. Ved disse møder blev det oplyst, at sagen ville blive undersøgt internt. Danske Bank henviste til en inspektionsrapport fra det estiske finanstilsyn og anførte ifølge rapporten »fejlagtigt«, at det estiske finanstilsyn konkluderede, at banken overholdt reglerne.

Det blev også oplyst, at Danske Bank-koncernens koncept for hvidvaskforebyggelse var implementeret i det estiske datterselskab, og at rapporteringslinjer var blevet etableret.

Finanstilsynet: »Meget alvorligt«

I en pressemeddelelse kaldte Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet, onsdag eftermiddag sagen for »meget alvorlig« og forklarede, at tilsynet vil gennemgå bankens undersøgelse grundigt.

»Som det fremgår af vores afgørelse fra maj, har Finanstilsynet flere gange fulgt op på de oplysninger, der er modtaget om hvidvaskforebyggelse i den estiske filial fra de estiske myndigheder. Banken har i disse tilfælde givet Finanstilsynet betryggende forklaringer, der efterfølgende har vist sig misvisende,« sagde Jesper Berg.

Det kom ligeledes frem i undersøgelsen, at Danske Bank også i 2012 og 2013 gav »ukorrekte« oplysninger til det danske finanstilsyn. Samtidig kom det frem, at banken havde forsømt at verificere, om oplysningerne, som man modtog fra den estiske fillial, var korrekte.

Onsdag morgen trak Danske Banks topchef, Thomas Borgen, sig fra posten som en direkte konsekvens af sagen og beklagede forløbet.

»Det er åbenlyst, at Danske Bank ikke har levet op til sit ansvar i sagen om mulig hvidvask i Estland. Det beklager jeg dybt. Selv om den eksterne advokatundersøgelse konkluderer, at jeg har levet op til mine juridiske forpligtelser, mener jeg, det rigtige for alle parter er, at jeg fratræder,« sagde Thomas Borgen.