Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
for arbejdsmiljøet.
Det er ikke desto mindre, hvad der er sket på en byggeplads i Ikast. Her er virksomheden Gråkjær
Industribyg A/S ved at opføre tre sammenhængende speditions- og lagerhaller på ialt 6.500 kvm. for transportvirksomheden Jørgen
Jensen Distribution A/S.
Byggeriet skal indvies den 19. juni, og håndværkerne har fra byggestarten i november været
under stort tidspres. Det fik en af underentreprenørerne, Sibo Huse i Ikast, til at foreslå et rullende stillads. Stilladset
blev konstrueret på tre dage, og vurderingen går nu på, at det vil skære hele to måneder af byggetiden.
Den
hurtigere byggeproces er samtidig billigere, og så melder Arbejdstilsynet fra sidelinien, at arbejdsmiljøet også
vinder på byggemetoden, fordi håndværkerne ikke skal op og ned så ofte. De har fået langt bedre plads
at boltre sig på.
Stor fremtidGråkjær Industribygs byggeleder på projektet, Thorkild Weltz, spår
de rullende stilladser en stor fremtid. Byggepladsen har allerede haft besøg af adskillige byggefirmaer.
- Det er vel
lidt ligesom med opfindelsen af den dybe tallerken. Bagefter kan man ikke fatte, den ikke har været opfundet noget før.
Jeg er stensikker på, at vi kommer til at anvende metoden senere akkurat, som jeg er sikker på, at andre byggefirmaer
ligeledes vil benytte sig af rullende stilladser, siger han.
Alternativet til det rullende stillads er enten faste, traditionelle stilladser,
som flere gange skal skilles og sættes op igen eller teleskoplifte med mandskabskurve.
Med det rullende stillads kan håndværkerne
klare tagkonstruktionen i en løbende proces, hvor stilladset rulles gennem den ene hal efter den anden.
Selve stilladset
er 20 meter bredt, hvilket vil sige, at det fylder hele hallen ud i sin bredde. Længden er på seks meter svarende til
afstanden mellem de bærende stålbuer. Ude i siderne er stilladset fem og en halv meter højt, mens det på
midten, under kippen, er otte meter højt.
LastbilbundKonstruktionen hviler på en lastbilbund, der kan trækkes
fra sted til sted.
Ude i siderne er der placeret støttefødder efter et princip, der minder om mobilkraners støttefødder.
Også her er støtteføddernes funktion at skabe stabilitet.
I løbet af byggeprocessen skal stilladset
gennem hallerne to gange. I første omgang består arbejdet i opsætning af åse og tagplader. I anden omgang
gælder det isolering og loftsbeklædning. Med traditionelle stilladser ville man tage en side ad gangen i hver hal. Det
ville betyde, at stilladset 12 gange skulle flyttes.
Arbejdstilsynet har været involveret hele vejen igennem fra første
færd, og tilsynsførende Ulla Brøgger har kun lovord til overs for løsningen.
Den rummer i arbejdsmiljømæssig
forstand en stor fordel i forhold til såvel de faste stilladser som til en løsning, der involverer en teleskoplift. Det
rullende stillads i Ikast er i øvrigt det første, hun overhovedet har hørt om.