Royal Unibrew stort skridt tættere på Hartwall

Royal Unibrew er kommet et stort skridt tættere på opkøbet af finske Hartwall, da de estiske konkurrencemyndigheder har godkendt planerne.

Foto: Erik Refner.
Læs mere
Fold sammen

Dermed forventes opkøbet snarligst gennemført.

Det oplyser bryggeriet i en fondsbørsmeddelelse mandag eftermiddag.

Købet, der står Royal Unibrew i 2,8 mia. kr., vil indgå i regnskaberne fra det tidspunkt, hvor det endeligt gennemføres. Investorerne vil få mere information om bryggeriets forventninger, når der offentliggøres regnskab for første halvår den 28. august.

»Med købet udbygger Royal Unibrew sin position som den næststørste bryggerigruppe i Norden og Baltikum og skaber en både bredere og stærkere indtjeningsbase, ligesom porteføljen af egne mærker udvides,« skriver Royal Unibrew.