Royal Copenhagen fyrer 70 personer

Når Royal Copenhagen har afskediget 70 ansatte i Glostrup, er der i august kun 200 tilbage i Danmark. Selskabet flytter produktion til Thailand.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Royal Copenhagen fyrer 70 timelønnede medarbejdere eller hver fjerde ansatte på fabrikken i Glostrup uden for København, skriver dagbladet Børsen.

Fyringerne skyldes svigtende salg af de dyreste produkter fra selskabet, som ejes af kapitalfonden Axcel. I august har selskabet med de musselmalede stel kun 200 ansatte tilbage i Danmark. I stedet flytter meget af produktionen til Thailand.

Royal Copenhagen uddanner de thailandske malere i Danmark og ejer fabrikken i det asiatiske land.

- En nedgang i væksten siden sidste sommer tvinger os til at gennemgå vores omkostninger nøje og reducere dem. Det er i en virksomhed som vores desværre i høj grad på personalesiden, at dette kan gøres, siger Poul Møller, som er konstitueret adm. direktør for Royal Copenhagen til Børsen.

/ritzau/