Royal Bank of Canadas overskud rammer stort set forventningerne

Royal Bank of Canada (RBC) havde en flad udvikling i indtjeningen i første kvartal 2015/16, hvilket var helt som ventet blandt de aktieanalytikere, som følger finanskoncernen.

Canadisk flag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Chris McGrath

RBC opnåede i første kvartal, der dækker over november, december og januar, et overskud på 2447 mio. dollar, hvilket var 9 mio. dollar lavere end i samme periode året før.

Ser man på indtjeningen per aktie, blev den opgjort til 1,64 dollar, mens analytikerne havde regnet med et plus på 1,66 dollar ifølge Bloomberg News.

Bankens topchef, Dave McKay, kalder i en kommentar til regnskabet resultaterne for tilfredsstillende set i lyset af en udfordrende makroøkonomi.

Desuden fremhæver han, at banken har hævet udbyttet med 3 pct. til 0,81 dollar per aktie.