Roskilde var startskuddet til usikre tider

Når først staten har lånt en bank penge, krakker den næppe, men alle vil tvivle på, om den også kan overleve på lang sigt.

Foto: Scanpix
Siden Roskilde Bank for præcis et år siden afslørede sine problemer for offentligheden, har rygterne svirret om de øvrige banker. Ingen turde stole på bankernes egne ord, og grundlaget for usikkerheden var skabt.

»Roskilde Bank havde en signaleffekt. Da BankTrelleborg gik ned et halvt år tidligere, sagde alle, at det var en enlig svale. Roskilde Bank afslørede, at der var en dansk bankkrise, fordi der var lånt alt for meget ud til spekulative ejendomsprojekter. Det var ikke Roskilde Bank, som trak andre banker med sig. De var kommet alligevel, da hele ejendomsmarkedet væltede,« siger professor ved Handelshøjskolen i København, Finn Østrup.

De næste mange år vil de danske banker derfor lide under tvivl og skeptiske blikke.»Vi vil få nogle år med en underlig stilstand. Der vil ikke være banker, som bliver tvunget til at lukke, for de har statspengene, men der vil hele tiden være tvivl og komme diskussioner i medierne, om de kan klare sig på længere sigt, når statens midler skal betales tilbage,« siger professor ved Handelshøjskolen i København, Finn Østrup.

Bankerne fik med Bankpakke 2 mulighed for at låne penge af staten til en rente på 9-11 procent. Tager de lånet, kan de først betale tilbage om tre år, og vælger de at have det i længere tid, stiger renten.

Finn Østrup udelukker dog ikke, at der kommer flere konkurser i den nærmeste fremtid, men det er, fordi staten har givet dem afslag på deres låneansøgning.