Roskilde-retssager vil fortsætte i årevis

Al erfaring viser, at komplicerede retssager om erhvervsansvar tager årevis at få afgjort. Og selv hvis den tidligere ledelse i Roskilde Bank taber ved domstolene, er det spørgsmålet, hvor mange penge der egentlig er at komme efter.

Læs mere
Fold sammen
Hvis man vil holde vejret, indtil retssagerne om ledelsens ansvar for Roskilde Banks kollaps er afgjort, vil man blive mere end almindeligt blå i hovedet.

En gennemgang af lignende, tidligere sager om kompliceret erhvervsansvar viser, at de tager årevis, særligt hvis der er flere sagsøgte og sagen omfatter en række forhold, der er åbne for fortolkning, som det er tilfældet med de retssager, den nye Roskilde Bank nu er i gang med at forberede.

Den mest sammenlignelige sag er formentlig Kronebank-sagen, der handlede om ansvaret for, at Danmarks dengang 7. største bank kollapsede i december 1984.

Sagen blev afgjort 21. marts 1990, hvor Kronebankens topchef, W.B. Hansen, fik to års ubetinget fængsel for mandatsvig og skulle betale 700.000 kr. i sagsomkostninger.

Men sagen drejede sig reelt om et enkelt klart udlovligt forhold, nemlig at banken havde lånt mere end halvdelen af sin egenkapital ud til en enkelt kunde. Alligevel endte sagens akter på 40.000 sider, og alene byretsdommen var på 569 sider.

Ti år før frikendelse
En mere kompliceret sag var Hafnia-sagen, hvor to aktionærer stævnede finanskoncernen Hafnias ledelse, Danske Bank og Hafnias revisorer for et børsprospekt fra 1992.

Den første dom, der frikendte ledelsen men dømte Danske Bank og revisorerne, blev afsagt i 1999, men i 2002 blev sagen afsluttet i Højesteret med fuld frikendelse. Altså ti år efter, at prospektet var offentliggjort.

Andre sager om erhvervskriminalitet tager ikke kortere tid.

I 2001 krakkede it-virksomheden Memory Card Technology, men først sidste år blev stifteren John Trolle idømt seks års fængsel. Den dom er i øvrigt anket og dermed ikke endeligt afgjort. Det betyder også, at bankerne endnu ikke har været i stand til at indlede deres retssager om erstatningsansvar.

Minimum tre sager
Når det gælder Roskilde Bank, ser det foreløbig ud til, at der bliver i hvert fald tre retssager.

Den nye banks bestyrelse har meddelt, at man vil anlægge sag mod den tidligere bestyrelse, ledelsen bortset fra Søren Kaare-Andersen og de tidligere revisorer.

Dertil kommer, at en gruppe tidligere Roskilde Bank-aktionærer afventer svar på, om de kan få fri proces til at stævne hele den tidligere ledelse.

Endelig er Finanstilsynet i gang med at skrive politianmeldelser, som kan føre til en eller flere straffesager.

Det vil tage tid. Det er endnu uklart, om retssagerne vil kunne køre samtidig, eller om man for eksempel vil afvente en strafferetssag, fordi en dom her vil gøre det nemmere at få dom i de civile retssager.

Mange åbne spørgsmål
Men Finanstilsynet er først nu gået i gang med at lave udkast til en politianmeldelse, og den skal først godkendes af Det Finansielle Virksomhedsråd, der mødes mindre end 12 gange om året. Først herefter kan Bagmandspolitiet gå i gang med at undersøge, om der er basis for at sigte – og siden tiltale – Niels Valentin Hansen.

Når retssagerne engang går i gang, er det også spørgsmålet, hvilke erstatningskrav der kan stilles.

Alene for 2008 kan Roskilde Banks samlede nedskrivninger og hensættelser opgøres til 9,5 milliarder kr. Men hvor stor en del kan ledelsen gøres ansvarlig for, og kan det dokumenteres, at ledelsen har handlet så groft, at den er erstatningspligtig?

Selv hvis svaret på det sidste spørgsmål i første omgang er bekræftende, vil i hvert fald de civile sager med stor sandsynlighed ende i Højesteret, da de er både komplicerede og principielle. Her tager det i gennemsnit 735 dage, fra sagen er indbragt, til der falder en dom – altså knap to år.

Få med dybe lommer
Når der så endelig er faldet en dom, er det spørgsmålet, hvor mange penge der kommer ind, selv hvis hele den tidligere ledelse bliver dømt til at være erstatningspligtige.

Tidligere bestyrelsesformand Peter Müller har angiveligt flere ejendomme og butikker i Roskilde, og er formentlig den mest velhavende i den tidligere ledelse, men hans formue rækker næppe langt i forhold til det erstatningskrav, der kan ventes – slet ikke efter han har betalt sine kommende advokatregninger.

Det samme gælder formentlig Niels Valentin Hansen og den øvrige bestyrelse og direktion.

Den eneste af de sagsøgte der har dybe lommer er revisionsgiganten Ernst & Young, som formentlig også er velforsikret.

Problemet er bare, at revisorerne formentlig kun kan anklages for at have tilsidesat god revisionsskik. De skulle have gjort deres revisorarbejde grundigere, men det er ikke dem, der har beviliget de mange dårlige kreditter. Derfor har de formentlig et meget indirekte ansvar for tabene i Roskilde Bank.