Roskilde Banks mystiske redningsmænd afsløret

Krakbanken var på dødens rand allerede i 2006, så direktionen gennemførte flere mystiske aktiehandler - Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK) godtager bankens forklaring og afslører den mystiske forbindelse.

Nu løfter Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet sløret for, hvem der blev budt særlig velkommen i Roskilde Bank i 2006, da de købte aktier for et trecifret millionbeløb. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er nu endelig kommet klarhed over et af de største mysterier i den krakkede Roskilde Banks historie. For banken har i årevis holdt det hemmeligt, hvem det var, der i nødens stund 2006 kom banken til undsætning ved at købe aktier for et trecifret millionbeløb på et kritisk tidspunkt, da Finanstilsynet åndede banken i nakken med et forøget solvenskrav, som overgik bankens faktiske styrke. Var manøvren ikke lykkedes, kunne Roskilde Bank måske være solgt eller faldet fra hinanden lang tid før sammenbruddet i sommeren 2008.

Sagen har været genstand for omfattende spekulation i pressen, for flere eksperter og iagttagere har vurderet, at der var tale om en såkaldt parkering af aktier på et kritisk tidspunkt lige før årsskiftet og årsregnskabet, hvor Roskilde Bank havde problemer med at leve op til solvenskravene. Derfor solgte banken massivt ud af egne aktier, hvad der styrker pengetanken, da de ikke må regnes med til bankens solvens.

Efterfølgende gennemførte banken en aktieemission, hvad der igen fik banken på ret kurs. Men det var baseret på egenkapitalen fra årsregnskabet, som var præget af manøvren, der altså fik tingene til at se betydeligt mere solide ud.

Men allerede i februar og marts 2007 købte Roskilde Bank aktierne tilbage - uden at oplyse det til fondsbørsen. Aktierne skulle man nemlig bruge for at modsvare direktionens store trecifrede aktieoptionsprogrammer. Det kunne altså have været det, der på fagsprog kaldes for window-dressing, hvor man i en periode gør en virksomheds nøgletal lækre for at gennemføre en række kritiske manøvrer.

Islændinge ønskede bestyrelsespost

I dag løfter Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Jens Madsen, sløret for, at det var den islandske bank Glitnir, som hjalp Roskilde Bank i nødens stund. Men man har ikke undersøgt, om der var tale om en ulovlig transaktion i den seneste undersøgelse af muligheden for straffesager mod Roskilde Banks ledelse. Det skyldes, at der ifølge Jens Madsen tilsyneladende var tale om reel forretningsmæssig transaktion:

» Banken har i brev af 2007 oplyst, at transaktionen med Glitnir blev indgået med forretningsmæssig samhandel for øje. Banken har som bilag til brevet vedlagt »memorandum om fælles forståelse«, der skal understøtte bankens oplysninger om et forretningssamarbejde mellem banken og Glitnir «, oplyser Jens Madsen, som også peger på, at det formentlig var reel uenighed mellem de to parter, der fik Roskilde Bank til at tilbagekøbe aktierne kort tid senere:

»I brevet til Finanstilsynet er også oplyst en efterfølgende uenighed om Glitnirs ønske om en bestyrelsespost samt Glitnirs ønske om offentliggørelse af aktiehandlen, medførte, at Glitnir ønskede at afhænde aktieposten. Vi har set kopi af brev fra banken til Glitnir af 17/1 2007.«

Derfor konstaterer Jens Madsen, at der ikke er behov for at undersøge sagen nærmere. Men den køber investeringschef og partner Johnny Madsen, der har fulgt krakket tæt fra fra Dansk Formue- & Investeringspleje i Roskilde, ikke.

»At SØK køber forklaringen om, at Glitnir har ændret holdning i løbet af få uger henover årsskiftet, hvad der gavnede Roskilde Bank, som valgte ikke at oplyse om handlen, undrer mig. Jeg køber den ikke. Det er en af de ting, der bør undersøges nærmere.«

Banken overholdt ikke indberetningspligt

Johnny Madsen er fortsat overbevist om, at der var tale om en form for aftale mellem de to parter, som kan have været ulovlig.

En central kilde, der har fulgt sagen tæt, oplyser dog, at han aldrig har fundet dokumentation for, at der med sagen var tale om en såkaldt parkering, selv om det har været endevendt. Og at bestyrelsen næppe vidste det, hvis der var tale om aftalt spil.

I en revisorundersøgelse fra Ernst & Young fra 2007 erkender banken, at man begik flere fejl, fordi man ikke formåede at overholde indberetningspligten i værdipapirhandelsloven, ligesom banken tabte fire mio. kr. på at handle aktierne med Glitnir, der omvendt tjente på det. Revisorrapporten beskriver også, at den dengang hemmelige investor ønskede et udvidet ejerskab i Roskilde Bank på mere end fem pct.

Men investoren faldt altså fra, da bestyrelsen afviste kravet om en bestyrelsespost i Roskilde Bank.

Glitnir blev endnu et offer for finanskrisen, som ramte Island særligt hårdt, og den blev senere overtaget af den islandske stat.