Tilnavnet »Rommel« hænger stadig ved den britiske mediemand David Montgomery, der i Danmark nok er mest kendt for at have ledet og blive tvunget ud fra mediekoncernen Mecom, som en overgang ejede Berlingske Media.
Det alt andet end positivt mente tilnavn – der henviser til Anden Verdenskrigs store opgør mellem den tyske general Rommel og den britiske feltmarskal Montgomery – fik David Montgomery, da han som chef for den britiske tabloidavis Daily Mirror og dens søsteraviser i 1990erne fik ry for at skære ind til benet med en sjælden hårdhed.