Rolig nu, lad os nu lige se buddet på B&O først

Foto: Thomas Lekfeldt. Virksomhedsredaktør, Jesper Kongskov.
Læs mere
Fold sammen

Topledelsen i det danske lydklenodie B&O sendte overraskende virksomhedens halvårsregnskab på gaden torsdag. Det er fire uger før tid, og det blev i aktiemarkedet straks set som et tegn på, at nu-nu-nu kommer buddet fra en køber til hele B&O på bordet. Aktiekursen tordnede op med over ti pct.

Men skal det fremrykkede regnskab tolkes sådan?

Næppe.

Det er klart, at et muligt bud på B&O er rykket tættere på, men det gør det jo per definition for hver dag, der går, indtil bestyrelsen eventuelt måtte meddele, at der ikke kommer noget bud, hvis det skulle blive udfaldet.

B&O-ledelsen med formand Ole Andersen i spidsen har i forsøget på at holde kortene tæt til kroppen åbnet for en ladeport af spekulationer. Igen.

Det får aktiekursen til at brage op, og det kan paradoksalt nok få den utilsigtede effekt for B&O-ledelsen, at køberne ender med at trække følehornene til sig, inden buddet når at komme på bordet. For med en kurs, der er steget næsten 75 pct. på to måneder i et selskab, der fortsat taber penge på driften, skal kursen ikke for højt op. Siden købsinteressen blev kendt, er kursen steget 45 pct. En køber skal komme med en overpris til aktionærerne, typisk en såkaldt præmie, på mindst 30 pct., og det bliver sværere at regne den hjem, når kursen er steget så meget på så kort tid. Set fra en købers stol stiger risikoen samtidig for, at der vil være aktionærer, der bliver skuffede og laver støj i markedet, hvis der rent faktisk kommer et bud.

Og det er stadig et »hvis«, for der er efter alt at dømme fortsat et pænt stykke vej, før en overtagelse og dermed mulig redning af B&O er en realitet.

Det er højst mærkværdigt, at topledelsen undlader at fortælle hvorfor den sender regnskabet ud før tid. Det sendes ud før tid – helt banalt – fordi de interesserede købere, der lusker rundt i kulissen i B&O-hovedkontoret i Struer, kræver at se nogle nøgletal for at kunne vurdere sundhedstilstanden i det danske klenodie og regne på, om de så også vil komme med et reelt overtagelsesbud. Og når de skal se de tal, er B&O-toppen tvunget til at dele dem med resten af aktiemarkedet også. Ellers bryder bestyrelsen børslovgivningen.

Men det fremrykkede regnskab betyder ikke automatisk, at et bud på endsige en overtagelse af B&O er rykket tættere på.

Den manglende åbenhed om baggrunden for det fremrykkede regnskab – på et i øvrigt meget følsomt tidspunkt for B&O – følger efter den vagt formulerede meddelelse 26. november, hvor bestyrelsesformand Ole Andersen første gang meddelte omverdenen, at der føres samtaler om en mulig overtagelse af B&O. Den meddelelse fik aktiekursen til at stige over 30 pct.

Men hvorfor denne nedtonede retorik? Hvorfor ikke spille med mere åbne kort?

Nogle ville sige, at det er for at lokke andre mulige købere frem. Men det er nok at spille for højt spil, og det er Ole Andersen alt for garvet i den slags processer til.

Mere sandsynligt er baggrunden nok, at der simpelthen er et godt stykke, før interessen materialiserer sig. Ole Andersens helt store problem er, at han og resten af bestyrelsen 26. november måtte delagtiggøre markedet i, at der var bejlere derude, der bankede på B&Os dør. For det var meget tidligt i forløbet, og interessen var på et tidligt stadie.

Men aktiekursen var begyndt at stige i ugerne op til meddelelsen, og B&O-bestyrelsen har uden tvivl følt sig presset, der er måske endda blevet afkrævet en udmelding af fondsbørsen, der kan have troet, at der blev lækket fortrolige oplysninger i markedet.

Men det var ikke meningen, at omverdenen og aktieinvestorerne skulle indvies i sonderingerne på det tidlige tidspunkt. For det er meget tidligt i forløbet.

Det betyder, at topledelsen med formand Ole Andersen og topchef Tue Mantoni utilsigtet har lagt maksimalt pres på sig selv. For lykkes det ikke denne gang at få sendt B&O videre til en ny ejer, vil aktiekursen falde som en sten, og al tillid til at netop de to kan få selskabet sikkert i en ny havn – eller i det mindste over til en ejer, der hjælper de hårdt prøvede aktionærer af med deres aktier – vil formentligt være væk.