Rød blok: Finanstilsynet under Nationalbanken

Berøringsangst. Tilsynet skal droppe berøringsangsten over for at fyre bankledelser, mener Socialdemokraterne, som peger på, at tilsynet har undladt at gøre brug af sine muskler gennem tre årtiers bankkriser

Arkivfoto: Nationalbanken. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Lindgren
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Finanstilsynet skal have tilført flere ressourcer, være mere uafhængigt samt gro flere hår på brystet og gøre brug af sine beføjelser til at afsætte uduelige bankdirektører og bankbestyrelser. Det er Socialdemokraternes finansordfører Morten Bødskov, der er bannerfører for en markant styrkelse af Finanstilsynet. Og han har fået en tung allieret i Nationalbankens direktør, Nils Bernstein.

Hvis rød blok slår blå blok ved et kommende valg, hvilket de seneste meningsmålinger kraftigt antyder, må finanssektoren belave sig på, at der kommer til at ske markante omvæltninger i tilsynet med branchen. Amagerbankens krak midt i en sværm af beskyldninger om utilstrækkeligt tilsyn puster nyt liv i et tidligere forslag fra Socialdemokraterne om at lægge Finanstilsynet ind under Nationalbanken.

Forslaget blev første gang fremført i forbindelse med gennemførelsen af Bankpakke 1:

»Vi er meget tilfredse med, at nationalbankdirektøren nu bakker op om synspunktet og siger, at det kan være med til at styrke tilsynet med bankerne. Bernstein var jo imod det, da vi foreslog det første gang,« siger Morten Bødskov.

»Ud over at flytte Finanstilsynet fra Økonomi- og Erhvervsministeriet foreslår Socialdemokraterne at styrke tilsynets muskler til at gribe mere effektivt ind over for bankledelser, således at vi ikke kommer i en situation igen som med EBH Bank, Roskilde Bank og nu senest Amagerbanken, hvor Finanstilsynet har haft øje på dem, men ikke har grebet ind. I Amagerbankens tilfælde havde Finanstilsynet jo givet banken det røde kort allerede i foråret 2010. Finansiel Stabilitet var sådan set enig, men alligevel fik banken lov til at fortsætte,« siger Morten Bødskov.

Tilsynet har aldrig afsat en ledelse

»Finanstilsynet har i dag mulighed for at afsætte en direktion eller bestyrelse samt for at give bøde. Men sidst, tilsynet gav bødepålæg, var i 1999, og tilsynet har aldrig nogensinde afsat en ledelse. Finansiel Stabilitet krævede en ændring af bestyrelsessammensætningen i Amagerbanken og fik to medlemmer ind. Men Finanstilsynet har ikke anvendt sine muligheder uagtet, at de gennem de seneste tre årtier i 80erne, 90erne og ind i det nye årtusinde har set tre næsten identiske finanskriser, hvor bankledelserne har udvist en yderst risikabel adfærd med det formål at eksponere sig mod et ekstremt usikkert ejendomsmarked og score kæmpebonusser til sig selv.«

»Grænsen for, hvornår nok er nok, skal trækkes op. og vi skal have en mere nøgtern tilgang til, at offentlige myndigheder kan afsætte ledelser for private virksomheder,« siger Morten Bødskov, som kalder det overraskende, at Finanstilsynet er så berøringsangst, at det efter tre årtier ikke har benyttet sig af sin mulighed for at fyre en uduelig bankledelse.

Siden efteråret har et udvalg under Økonomi- og Erhvervsministeriets departementchef Michael Dietmers ledelse arbejdet på at vurdere fordele og ulemper ved at flytte tilsynet til Nationalbanken. De Radikales finansordfører, Niels Helveg Petersen, er positiv over for en flytning, men vil afvente udvalgets arbejde.B