Rockwool tjener mindre på isolering

Der er tilfredshed med både system- og isoleringsdivisionen lyder det fra stenuldsproducenten Rockwool på en telekonference, som selskabet holdt tirsdag aften efter at have sendt regnskabet for andet kvartal ud.

Foto: Henning Bagger. Der er tilfredshed med både system- og isoleringsdivisionen lyder det fra stenuldsproducenten Rockwool på en telekonference, som selskabet holdt tirsdag aften efter at have sendt regnskabet for andet kvartal ud.
Læs mere
Fold sammen

I andet kvartal faldt driftindtjeningen på EBIT-niveau for isoleringsdivisionen med 11,9 pct. i forhold til året før. Ser man imidlertid på sammenlignelige valutakurser gik den frem med 3,5 pct. I første halvår af 2015 tjente divisionen 36 mio. euro (EBIT), hvilket er 10,9 mio. euro mindre end samme periode sidste år.

- De overordnede forretninger er flade, men nede med 1 pct. Så jeg synes, at når man tager i betragtning, hvordan nogle markeder udvikler sig, er væksten ganske gode på andre markeder, siger Jens Birgersson, administrerende direktør i Rockwool.

Ser man på systemsegmentet, steg det med 17,7 pct., eller 7,5 pct. baseret på sammenlignelige kurser i andet kvartal i år i forhold til samme periode sidste år. I første halvår 2015 genererede systemdivisionen et EBIT-resultat på 36,7 mio. euro, hvilket er 7,8 mio. euro, eller 27 pct., mere end i de første seks måneder af 2014.

- Det vedbliver med at være en fornøjelse, slår Jens Birgersson fast omkring resultatet for systemdivisionen.

- Men for at være fair er væksten en lille smule lavere end i første kvartal, hvor vi havde en meget, meget god vækst, vedgår den administrerende direktør.

Rockwool fastholder forventningerne for hele året til trods for det skuffende halvårsregnskab: