Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Empire State Building der i over 80 år har prydet New Yorks skyline og er byens næsthøjeste bygning, bliver i øjeblikket renoveret for over en halv milliard dollars. Bygningen skal både gøres mere brandsikker og have en bedre isolering, der kan øge energieffektiviteten og skabe et miljøvenligt vartegn i byen.
Se også billederne: Den tårnhøje herlighed
I forbindelse med projektet kommer forskellige områder med asfalttag til at genopstå som grønne oaser. Og i det projekt er et af Rockwool-koncernens selskaber, amerikanske Roxul Inc. blevet valgt som leverandør af isolering under bygningens tag.
”Roxul produkterne blev valgt som isolering under tagene på baggrund af deres brandbeskyttende egenskaber og formstabilitet," siger Leslie McLaren, som er Government Affairs & Corporate Communications i Roxul Inc i en pressemeddelelse fra koncernen og fortsætter:
"Taglægningen skulle færdiggøres i løbet af vintermånederne og foregik med gasbrændere, og derfor var den brandbestandige Roxul stenuld det bedste og sikreste valg til skyskraberen,” siger hun.
Titlen som New Yorks højeste bygning havde Empire State Building i 41 år, indtil World Trade Center blev bygget. Efter terrorangrebet 11. september 2001 blev den igen byens højeste skyskraber. Men byens højderekord blev i år taget tilbage af det nye One World Trade Center, som i april stak 387 meter op i luften. Når den står færdig, skal den efter planen være 540 meter.