Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det sker på baggrund af et stærkere end ventet første kvartal, og koncernen, som producerer isoleringsmateriale, regner nu med en driftsmargin (EBIT) på omkring 13 pct. mod tidligere "mindst 11 pct."
- Rockwool Group har haft en god start i 2018 med en meget positiv salgsudvikling i første kvartal, der skaber en sund vækst i indtjeningen. Stigningen i salget er drevet af forbedrede markedsforhold og stærk efterspørgsel efter ikke-brændbare isoleringsprodukter. På trods af den negative valutapåvirkning begrunder den nuværende tendens en opjustering af EBIT-udsigterne for 2018, hedder det i en meddelelse fra selskabet.
Isoleringskoncernen kom ud af første kvartal med en vækst i omsætningen på 17 pct. i forhold til første kvartal 2017 til 603 mio. euro. Det var til trods for, at udviklingen i valutakurser havde en negativ effekt på 4 pct.point. Salget steg på den baggrund i faste valutakurser med 13 pct., hvoraf 3 pct.point kom fra tilkøbte aktiviteter.
Driftsresultatet (EBIT) voksede på årsbasis med hele 53 pct. til 70 mio. euro, og det svarer til en driftsmargin på 11,6 pct.
- Markedsforholdene for hele året fortsætter med at se lovende ud på tværs af de større europæiske stenuldsmarkeder, herunder Tyskland, Polen, Frankrig og Storbritannien samt i Nordamerika. En rimelig inflation på salgspriser sammen med fortsatte produktivitetsforbedringer forventes at opveje de højere inputomkostninger. Vi forudser dog fortsat et pres på produktionskapaciteten i de kommende kvartaler, hvilket vil påvirke indkøbs- og logistikomkostningerne, oplyser virksomheden.
Rockwool fastholder sine forventninger til omsætningen i 2018, og de lyder derfor fortsat på en salgsvækst på 7 til 10 pct., nu dog med et »højere niveau af sikkerhed«.
I 2017 nåede Rockwool en omsætning på 2.374 mio. euro, mens driftsresultatet sluttede på 258 mio. euro, svarende til en driftsmargin på 10,8 pct.