Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det har intet at gøre med selskabets kortsigtede udvikling eller enkelte hændelser, at topchefen gennem de seneste ti år nu udskiftes.
- Bestyrelsens job er ikke at se i bagspejlet, siger bestyrelsesmand i Rockwool, Bjørn Høi Jensen, der ikke ønsker blot at læne sig tilbage og høste frugterne af fortiden, men hele tiden se fremad.
- Vi har nu en størrelse og en kompleksitet, der gør, at vi mener, at det er det rigtige at gøre, siger Bjørn Høi Jensen og tilføjer, at bestyrelsen oplever et urealiseret potentiale i isoleringskoncernen.
Rockwool har de seneste år investeret kraftigt, og selvom selskabet fortsat vil investere, handler det nu mere om at udnytte dette urealiserede potentiale, som bestyrelsen øjner i selskabet.
Bestyrelsesformanden ønskede ikke at udtale sig meget klart om de fremtidige muligheder, da det er noget, som den nye administrerende direktør, svenskeren Jens Birgersson, skal arbejde med.
- Vi har håndplukket denne mand, fordi han har de egenskaber, som vi mener, der er behov for, tilføjede Bjørn Høi Jensen, der lagde vækst på Jens Birgerssons erfaringer fra ABB, hvor han har vist gode evner til at håndtere en stor geografisk spredning og demonstreret god profitabilitet.
Ifølge bestyrelsesformanden kommer Rockwool til at nyde godt af en topchef med meget stærke analytiske evner og fremragende lederevner, der kommer i kombination med et stærkt strategisk fokus og en evne til at føre dem ud i livet. Det er præcist det, der er behov for på sigt, lyder det.
Selv et godt selskab kan blive bedre, er devisen hos Rockwool, hvor bestyrelsen vil styrke det strategiske fokus, så der er en større strategisk sammenhæng i den komplekse virksomhed.
- Der kommer et tidspunkt, hvor det handler om konsolidering og at finde vækstlommerne, lyder det fra formanden, der taler om det overordnede potentiale og det langsigtede potentiale.
Bjørn Høi Jensen vil dog godt afsløre, at Rockwool skal blive bedre til at konvertere indtjening til "cash" og bedre til at opnå det fulde afkast af selskabets investeringer. Der vil blive meget større fokus på afkast af den investerede kapital på lang sigt, fortæller han.
- Det er noget, der skal ind i tankegangen. Vi skal have en meget bedre udnyttelse af kapitalen, og vores investeringer skal give et meget bedre afkast fremadrettet.
Jens Birgersson, der kommer fra en stilling som Group Senior Vice President i den schweiziske-svenske industrikoncern ABB, tiltræder senest den 2. marts næste år.
/ritzau/FINANS
Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk