Der ligger job, økonomi og sikkerhed i at satse på robotter, men det går trægt med erkendelsen heraf i Danmark. I USA ligger teknologien derimod på Obama-administrationens Top 10-liste for forskningsmæssige prioriteringer i 2012, og en nordjyde havde en finger med i spillet.

»Det er helt afgørende for Obama at få jobs tilbage til USA, og robotteknologi spiller en afgørende rolle for økonomien heri,« forklarer civilingeniør Henrik Christensen. Internationalt set er han den mest efterspurgte danske robotekspert, og han har været inviteret til Det Hvide Hus to gange det seneste år.

»Robotteknologi bliver også helt afgørende for både livskvalitet og økonomi, hvad angår det stigende antal ældre og overvægtige,« siger Henrik Christensen, der desuden har fokus på detailsektoren.

Pallepakning i leveranceleddet er for eksempel alt for manuelt tynget, og han skønner, at øget automatisering på logistikområdet kan sænke detailpriser med op til fem procent. Henrik Christensen har tidligere opbygget en robotafdeling hos Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm.

Den ligger i dag blandt de fem bedste i Europa og nyder godt af store bevillinger, også fra EU. Nu står han i spidsen for Center for Robotics and Intelligent Machines på Georgia Tech, som uddanner flere ingeniører end noget andet universitet i USA.

Dødelig outsourcing

»I USA har man erkendt, at outsourcing af produktion til Asien kan blive døden for et firma. Erfaringer viser, at outsourcing til lavtlønslande ikke bliver ved produktionen. Forskning, udvikling og design følger efterhånden med. Derfor ser man, at firmaer begynder at insource igen, og robotteknologi gør, at det kan betale sig,« siger Henrik Christensen.

Han tilføjer, at Obama-administrationen gør sit for også at få små og mellemstore virksomheder aktivt involveret i forskning og udvikling af robotter. I sidste uge åbnede således et nyt program med midler, som mindre virksomheder kan søge. »Jeg fornemmer desværre, at man i Danmark især kigger i bakspejlet i forsøget på at få landet ud af krisen.

Der savnes en helhjertet bred satsning på robotteknologi, og ikke blot sporadiske forsøg, der blæses op fra politisk og forskningsmæssigt hold til det helt store,« siger Henrik Christensen. Han går helhjertet ind for grundforskning på universiteterne, men også for, at forskere har jordforbindelse.

»Der sker imponerende forskning på robotområdet rundt om i verden, men for ofte reflekterer den, at forskere lever i deres helt egen verden uden kendskab til, hvad behovet er på arbejdspladser og hjem verden udenfor.

En universitetsforsker bør have minimum ét års erfaring ude på en almindelige arbejdsplads, inden han slippes løs,« siger Henrik Christensen, der selv arbejdede som teknisk assistent hos Man B&W Diesel, før han påbegyndte ingeniøruddannelsen. Iran skaber robot med krigernavn

»Det år i udviklingsafdelingen gav mig et uundværligt indblik i, hvad ingeniører laver og har af udfordringer,« siger Henrik Christensen, der har fortsat den nære erhvervskontakt. Gennem de seneste år har han blandt andet stået ved flaskelinjen hos Coca Cola, ved samlebåndet hos GM og set hønseslagterier indefra, så det batter.

»Staten Georgia er den største producent af kyllinger i verden, større end Kina. Her har vi på bidraget til, at slagterier kan holdes tæt på både forbrugere og leverandører, så dyrene desuden undgår unødig lang transport, hvor de ophober andrenalin i kroppen af stress.

Via automatiseringteknologi har vi fået lige så meget økonomi i decentrale slagterier, som i centrale,« fortæller han. Kniven i menneskekød er ham heller ikke fremmed, hvad enten det gælder kræft eller slid. Han arbejder blandt andet sammen med en ortopædkirurg samt en urolog, der selv står for 400 prostataoperationer om året.

Kirurgernes assistent

»Den robotassisterede operation er i sig selv dyrere, men der spares meget i det store regnskab,« siger Henrik Christensen. Prostataoperationen tager ifølge ham 40 minutter, hvor det ellers tager timer. Blodtabet reduceres drastisk, patienten udskrives samme dag, risikoen for en infektion mindskes, og der er færre genindlæggelser.

Desuden mere end halveres risikoen for bivirkninger som inkontinens, seksualproblemer og smerter. Henrik Christensen er bekendt med, at et forsøg i Danmark for nogle år siden med robotassistance til et ortopædkirurgiske indgreb ikke var vellykket.

»Måske skulle Danmark da – i stedet for at lægge robotteknologien på hylden en stund – have kastet sig over, hvad der skulle til for at forbedre robotten.

Med den dygtige og omfattende sundhedssektor, som Danmark har, burde vi have været i front med robotforskningen, så vi også fik et nyt fremtidsrettet eksportområde,« lyder kommentaren fra Henrik Christensen, hvis markante holdninger, også om militærrobotter, du kan læse mere om på min blog.

Blog med Dorte Toft