Riv bank­pyramiderne ned

Erhvervskommentar

Foto: Søren Bidstrup. Jens Chr Hansen, erhvervskommentator
Læs mere
Fold sammen

Det er på høje tid at gøre op med forestillingen om adskilte bankmarkeder i Norge, Finland, Sverige og Danmark.

Trods gradsforskelle er der i dag tale om ét nordisk bankmarked. Den svenske bank Nordea er også stor i Danmark, Danske Bank er markant placeret også i Sverige og Norge, de svenske banker Svenska Handelsbanken, SE-banken og Swedbank har forlængst kilet sig ind med en klar tilstedeværelse i Danmark og så videre.

Alle de store nordiske erhvervskunder, køb og salg af virksomheder, kapitalforvaltning med videre i Norden angribes af alle de store nordiske banker på kryds og tværs af landene.

Bankreglerne udstikkes i stigende grad fra EU med udgangspunkt i Basel-forslagene, og tilsynsmyndighederne er i større udstrækning europæisk med grænseoverskrid­ende kontroller på tværs af landene. Nok er der stadigvæk nationale tilsyn, herhjemme Finanstilsynet, men de skeler umiskendeligt til, hvad der foregår i EU-regi.

Nordens største bank, Nordea, er netop nu i færd med at færdiggøre den fusionsproces, der blev indledt for 15 år siden ved at fusionere de enkelte nordiske Nordea-banker til én juridisk bank med hovedkontor i Stockholm. Nordea er således ikke længere hverken en finsk, svensk eller dansk bank, men derimod en nordisk bank.

Set i det perspektiv er det også på høje tid, at bankerne selv og deres interesseorganisationer taler med én nordisk stemme. Herhjemme går diskussionen på, om Finansrådet skal fusioneres med Realkreditrådet og Realkreditforeningen.

I øjeblikket er der nogle alvorlige knaster i disse sonderinger, men på længere sigt må man formode, at finansen fusionerer til én lobbyvirksomhed og dermed taler med én stemme. I samme moment burde man fusionere de respektive finansielle interesseorganisationer i Norge, Finland, Sverige og Danmark. Eventuelt med underafdelinger som eksempelvis i Danmark til at tage sig af realkreditinteresserne.

Det er således tankevækkende, at Finansrådet i Danmark i dag IKKE har de respektive topchefer fra de største banker i deres bestyrelser. Formænd og næstformænd i Finansrådet er hentet fra laget under topcheferne. Det svækker selvfølgelig alt andet lige den gennemslagskraft, som bankerne har så hårdt brug for. I særlig grad i kølvandet på den finanskrise, der har givet bankerne et generelt dårligt image i befolkningen og på Christiansborg.

Der er selvfølgelig endnu nogle nationale regler og lovgivninger, som gælder særskilt i Norge, Finland, Sverige og Danmark. Ligesom der kan være et særligt forhold til de norske banker, eftersom Norge som bekendt ikke er medlem af EU.

Man vil i øvrigt også se, at de seks store nordiske banker har droppet visionerne om at blive store ude i verden for i stedet at koncentrere sig om det nordiske hjemmemarked. Danske Bank har mere eller mindre sagt farvel til Irland og Nordirland, og Nordea har igen trukket følehornene til sig i Baltikum og Polen. De seks store nordiske banker er Nordea, Danske Bank, Svenska Handelsbanken, Swedbank, SE banken og Den Norske Bank. Disse bankers topledelser og ejerskaber er også pannordiske.

Topchefen Thomas Borgen i Danske Bank er norsk, topchefen i Swedbank, Birgitte Bonnesen, er dansk, topchefen i Nordea, Casper von Koskull, er finsk, topchefen i SE banken, Annika Falkengren, er svensk, men SE står i øvrigt for Skandinaviska Enskilda. Og de respektive ledelser har i øvrig nordmænd, svenskere og danskere på kryds og tværs i direktionerne.

Ingen tvivl om, at der er nogle mentale barrierer, der vil skulle overvindes. Egoerne i finansen er store. Men fornuften siger, at det nordiske bankmarked er ét marked.