Kvadratisk. Praktisk. Naturlig: Den sydtyske chokoladegigant Alfred Ritter GmbH fik i går rettens ord for, at der kun er naturlige tilsætningsstoffer i en Ritter Sport Vollnuss.

Kendelsen er et ydmygende nederlag til Tysklands ellers højt respekterede Stiftung Warentest, som er Tysklands svar på Dansk Varefakta og dermed indbegrebet af uafhængig forbrugerbeskyttelse og kamp mod falske varedeklarationer.

Stiftung Warentest dumpede sidste efterår Ritter Sport i en chokoladetest med den begrundelse, at varedeklarationen var utilstrækkelig. Chokoladekvadratet fra Baden-Württemberg er nemlig fremstillet med tilsætning af stoffet piperonal, et aromastof, der smager som vanilje, og det harmonerer ifølge Stiftung Warentest ikke med Ritter Sports påstand om kun at indeholde naturlige tilsætningsstoffer.

Læs også: Her er det store indblik i fødevarebranchens virksomheders økonomi

Piperonal er et hvidt eller gennemsigtigt krystal med den kemiske formel C8H6O3, altså otte kulstofatomer, seks brintatomer og tre iltatomer. Det kan opløses i vand, og kemikere kender det også som 3,4-metylendioxybenzaldehyd.

Velbekomme, kunne man sige, især da Ritter Sport de seneste år er blevet hårdt markedsført på sine naturlige tilsætningsstoffer. Men piperonal forekommer faktisk i naturen, blandt andet i peber og dild, og Ritter Sport har energisk hævdet, at dets eget piperonal er udvundet af planter.

I laboratoriet kan man ikke se forskel på naturligt og kunstigt fremstillet piperonal. Men Stiftung Warentest vurderede, at der simpelt hen ikke fremstilles tilstrækkeligt med naturligt piperonal til at kunne imødekomme Alfred Ritters behov. Men fabrikanten fik sin leverandør til under vidneansvar at erklære, at det skam er naturlig aroma, man leverer. Og det vidneudsagn accepterede domstolen i München i går. Krigen mellem varetesterne og chokoladefabrikken har syd for Krusaa været fulgt med klamme hænder knuget om chokoladekvadraterne, og i går var de tyske nyhedsmedier dagen igennem præget af overskrifter som »Afgørelse i chokoladestriden« og »Ritter Sport sejrer over Stiftung Warentest«.

Sejren er dog ikke endelig. Der er nemlig kun tale om en foreløbig afgørelse, svarende til et fogedforbud, som indtil videre forbyder Stiftung Warentest at hævde, at de kunstige tilsætningsstoffer i en Ritter Sport Vollnuss. Gør de det alligevel, skal de betale en bod på 250.000 euro. Sagen handlede kun om Vollnuss-varianten, men den tyske erhvervspresses grundige afdækning sagen har bragt for en dag, at piperonal anvendes i samtlige flødechokolade-varianter fra den familieejede fabrik.

Alfred Ritter GmbH er på mange måder en typisk tysk Mittelstand-virksomhed, altså en mindre eller mellemstor virksomhed, der holder sig fra kapitalfonde, børsnoteringer og andre finansielle narrestreger, men passer sine kunder og holder sig til dem. Virksomheden går tilbage til 1912, da konditoren Alfred Eugen Ritter i Stuttgart giftede sig med Clara Göttle, som havde en slikbutik. Ægteparret grundlagde ikke bare en familie, men også en chokoladefabrik.

I 1930 var fabrikken vokset så meget, at den måtte flytte ud af storbyen og ned til det lille Waldenbruch syd for Stuttgart, hvor den stadig ligger.

I 1960 valgte man at koncentrere sortimentet til den kvadratiske Ritter Sport. 1970 udtænkte man sloganet »Quadratisch. Praktisch. Gut«, som man stadig bruger. 1976 fandt man på den praktiske bræk-af-og-fold-sammen-emballage, som man stadig bruger. I 1983 overtog Alfred Ritters barnebarn ledelsen af virksomheden, og han leder den stadig. Han hedder i øvrigt Alfred Theodor Ritter, og hans far hed Alfred Otto til fornavn.

Kun én gang i nyere tid har man brudt med traditionen, nemlig da man sidst i 1980erne grundlagde en søstervirksomhed, der fremstiller udstyr til solenergi og anden form for alternativ energi. Angiveligt kom inspirationen fra atomkatastrofen i Tjernobyl i 1986, som ødelagde den tyrkiske hasselnøddehøst; det fik Alfred Theodor Ritter til at overveje, hvordan man kunne overflødiggøre atomkraft. Beslutningen om kun at bruge naturlige tilsætningsstoffer ligger i fin forlængelse af det grønne image, som virksomheden efterhånden har fået.

Og så er vi tilbage ved piperonal, dette farveløse krystal, der åbenbart smager som vanilje. Det har faktisk en egenskab mere, som Ritter Sport dog ikke anvender i sin markedsføring. Piperonal er en såkaldt »drug percursor«, et stof som ud over sin lovlige anvendelse også kan bruges til fremstilling af, nuvel, forbudte substanser. Den slags stoffer er der mange af, og de er alle omfattet af skrap international regulering, men piperonal er et af de værre: Ifølge EU-Kommissionen er 200 gram piperonal tilstrækkeligt til at fremstille 4.000 doser ecstasy.

Stiftung Warentest lovede i går, at man »kæmper videre for korrekte aromabetegnelser«. Det skal blive interessant at følge med i.