Ringkjøbing Landbobank skal i Højesteret i sag om kursmanipulation

Bagmandspolitiet har får tilladelse til at afprøve en principiel sag om mulig kursmanipulation mod Ringkjøbing Landbobank ved Højesteret.

Foto: Henning Bagger.
Læs mere
Fold sammen

I maj i år blev blev Ringkjøbing Landbobank og en mellemleder i banken frifundet ved Vestre Landsret i en principiel sag om kursmanipulation. Men det er tilsyneladende for tidligt for den vestjyske bank og den pågældende medarbejder at ånde lettet op.

Procesbevillingsnævnet har nemlig sagt ja til, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet eller Bagmandspolitiet i daglig tale, kan indbringe sagen for Højesteret.

Det oplyser banken i en fondsbørsmeddelelse.

Bagmandspolitiet tiltalte i 2013 Ringkjøbing Landbobank og bankens medarbejder for at have medvirket til kursmanipulation og for at have overtrådt underetningspligten om mistænkelige transaktioner til Finanstilsynet.

Ifølge Ringkjøbing Landbobank handler sagen om en enkelt handel til 30.000 kroner i en meget illikvid ejendomsobligation foretaget ved udgangen af 2011. Handlen lå ifølge banken inden for obligationens kursspread på handelstidspunktet.

Både ved Byretten i Herning i oktober 2014 og ved n i Vestre Landsret i Viborg i maj 2015 blev banken og medarbejderen frifundet.

»Vi er uforstående over for Procesbevillingsnævnets afgørelse, og vi finder ikke, at en sag, der har været behandlet ved to uafhængige retsinstanser med en pure frifindelse til følge ved begge instanser bør bringes videre i det juridiske system,« skriver banken i fondsbørsmeddelelsen.

 

.