Ringe årsregnskab fører til politianmeldelse

Fandt 55 kritisable forhold i regnskab fra børsnoteret virksomhed

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i Kampmannsgade Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regnskabet fra den børsnoterede virksomhed jyske virksomhed Klimax, der producerer etiketter, er så ringe, at ledelsen er blevet politianmeldt. Det skriver dagbladet Børsen tirsdag.



Det er Fondsrådet og Erhvervs- og selskabsstyrelsen der står bag anmeldelsen, og det er første gang myndighederne tager så drastiske skridt i brug. Man har ikke tidligere politianmeldt ledelsen i en børsnoteret, ikke finansiel virksomhed for overtrædelse af bestemmelser i årsregnskabsloven.

- Der er tale om en ny praksis, der betyder, at ledelsen i selv børsnoterede selskaber bliver politianmeldt, hvis der er tale om noget helt exceptionelt grelt som i dette tilfælde, siger en kilde med kendskab til Fondsrådets behandling af sagen til Børsen.
Ifølge avisen er der fundet 55 kritisable forhold i årsrapporten for 2009.



Ledelsen kritiseres  for, at Klimax har brugt en forkert kurs, da selskabet i 2009 købte en anden virksomhed og betalte med aktier, ligesom der er er problemer med oplysninger om ledelsesafløningen, nøgletalsoversigt og nedskrivninger af goodwill.

Overfor Børsen afviser ledelsen i Klimax kritikken og henviser til, at bestyrelsen har stolet på revisorernes vurdering af de komplicerede internationale regnskabsregler, der er i det væsentligste udgør kritikken fra Fondsrådet.

Revisorerne erkender, at deres fortolkning af regnskabsreglerne var anderledes end Fondsrådets, men forholder sig ikke til, om man er enig i kritikken eller ej.

Sagen er sendt til bagmandspolitiet i midten af maj, og er nu visiteret til Sydøstjyllands politi.



Usædvanlig sag

Juraprofessor Lars Bo landsted fra Aalborg Universitet vurderer, at anmeldelsen af ledelsen i Klimax er højst usædvanlig.

- Det er helt udsædvanligt når der som her er tale om en virksomhed i drift, siger professoren til Børsen.