Revolut-topchef står til at kunne få Musk-lignende kæmpeløn

Stifteren af den digitale bank, som i Danmark har 330.000 kunder, står til en god bonus i aktier, hvis det lykkes ham at gøre Revolut mere værd.

Nikolay Storonsky stiftede Revolut i 2015 og fik sin attraktive lønaftale på plads for fire år siden, forud for en stor investeringsrunde. Her ses han i 2019 under Web Summit i Lissabon i Portugal. Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix

Topchefen for den britiske digitale bank Revolut står til at kunne få en løn, der ikke lader Elon Musk meget efter.

Nikolay Storonsky stiftede i 2015 Revolut, som i dag er 45 milliarder dollar (291,5 milliarder kroner) værd. Han kan ramme en løncheck på mange milliarder dollar, hvis det lykkes for ham at bringe Revoluts markedsværdi op på omkring 150 milliarder dollar, skriver den britiske finansavis Financial Times.