Revisorer kæmper for millionfradrag

Hundredvis af danske revisorer slås med Skat om fradrag for erstatninger betalt i gamle selskabstømmersager. Brancheforening støtter prøvesag mod Ernst & Young i landsretten.

Gennem en ihærdig indsats er det lykkedes skattevæsenet at få skrabet langt hovedparten hjem af de omkring to milliarder kroner, som selskabstømmerne snød statan for. Men sagerne har stadig efterdønninger. Arkivfoto: Torben Åndahl Fold sammen
Læs mere
Mindst hundrede danske revisionsfirmaer kæmper med de sidste efterdønninger af de store selskabstømmersager fra starten af 90erne. Revisorerne har trukket betalte erstatninger fra i skat, men det siger skattemyndighederne nej til.

Det er over ti år siden, at de første domme faldt i striben af spektakulære selskabstømmersager, som lænsede statskassen for milliarder. Men Skat slås stadig med rådgiverbranchen for at få skrabet de sidste millioner hjem til statskassen.

Det nye kapitel i føljetonen om selskabstømmerne drejer sig om de erstatninger, som revisorerne har betalt til de af deres kunder, som solgte deres selskaber til selskabstømmere.

Da skattemyndighederne i sin tid opgav at finde penge hos selskabstømmerne, kastede de sig over sælgerne af de tømte selskaber. Sælgerne blev ved Højesteret dømt til at indbetale de gevinster til statskassen, som de havde fået ud af at sælge deres selskaber til selskabstømmere. Det løb samlet op i 1,6 mia. kr.

Erstatning til kunder
Argumentationen var, at sælgerne ikke havde udvist tilstrækkelig agtpågivenhed ved at sælge deres selskaber til selskabstømmere som f.eks. Bjørn Stiedl.

I samme forbindelse måtte også sælgernes rådgivere – revisorer, advokater og banker – betale millioner af kroner i erstatning til kunderne.

Det er disse erstatninger, som revisorerne har trukket fra i skat som en driftsomkostning. Men i en række sager har Landsskatteretten afvist at acceptere sådanne fradrag.

»Man kan sige, at striden går på, om de betalte erstatninger er en driftsomkostning eller en form for bøde,« siger formanden for Foreningen af Statsautoriserede Revisorers skatteudvalg, John Bygholm fra Deloitte.

»Vi mener, at det er en almindelig omkostning, og det mener vores forsikringsselskaber også, som uden videre har accepteret at betale hovedparten af erstatningerne, og bl.a. derfor mener vi ikke, at der er tale om grov uagtsomhed,« siger han.

Grov uagtsomhed
Men Landsskatterettens syn på rådgivernes rolle er en anden. Myndighederne har hidtil holdt sig til gængs retspraksis: Hvis der er tale om grov uagtsomhed fra rådgivernes side, så kan de betalte erstatninger ikke anses som en almindelig driftsomkostning.

John Bygholm vurderer, at der er over hundrede rådgivningsfirmaer, som har sager med Skat om skattefradrag for erstatninger, og op til tusinde revisorer kan være involveret i sagerne.

»Landsskatteretten har truffet afgørelse i flere sager, men der er mange sager, som ikke er nået så langt i systemet endnu,« siger han.

I nogle tilfælde er det revisorernes personlige selvangivelse, det drejer sig om, fordi en del revisionsfirmaer er organiseret som interessentskaber, hvor revisorernes personlige økonomi er direkte involveret.

»Konkret drejer striden sig om selvrisikoen i revisorernes ansvarsforsikringer. Forsikringerne er skruet meget forskelligt sammen, så derfor er der stor forskel på selvrisikoens størrelse, som kan variere fra nogle tusinde til mange hundrede tusinde kroner,« forklarer John Bygholm.

De statsautoriserede revisoreres brancheforening, FSR, har for nylig besluttet at støtte – i fagsproget bi-intervenere, dvs. yde moralsk støtte – i en prøvesag, som en af landets største revisionsfirmaer Ernst & Young har anlagt mod Skat ved landsretten.

Stavads fingeraftryk
Ernst & Young har en række sager med Skat, fordi revisionsselskabet har rådgivet sælgere af senere tømte selskaber i mange tilfælde. Sagen føres af en af landets førende skatteadvokater, Hans Severin Hansen, som er leder af Plesners forretningsområde vedrørende skatter og afgifter.

Ifølge John Bygholm vil sagen formentlig blive ført helt til Højesteret, hvis revisorerne skulle tabe den. Han tror imidlertid på sejr allerede ved Østre Landsret, men lægger ikke skjul på sin ærgrelse over sagerne: »I mange tilfælde har vores medlemmer ikke nødvendigvis fungeret som rådgivere. Ofte har de blot bidraget med at lave en opgørelse over prisen for de solgte selskaber,« siger han.

»Det var tidligere skatteminister Ole Stavad, som i høj grad gjorde sagerne mod sælgerne og rådgiverne til et spørgsmål om moral. Jeg mener, at det var selskabstømmerne, som havde ondt i moralen,« siger John Bygholm.

Han vil ikke sætte tal på, hvor meget det kan koste revisorerne, hvis de får deres fradrag underkendt af domstolene.

Ifølge Berlingske Business’ oplysninger står sælgersidens øvrige rådgivere – advokater og banker- overfor lignende sager, som endnu ikke er nået så langt op i systemet.