Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Velkommen til! Vi hylder konkurrencen og er særligt glade for, at vores konkurrenter har indset, at revisor også kan være rådgiver.
Men nu skal det ikke handle om, hvad vores kollegaer har eller ikke har indset. Når jeg alligevel gerne vil benytte dagens spalte til tale om revisor som rådgiver, skyldes det, at revisor i rigtig mange situationer er den oplagte og ofte bedste rådgiver for de fleste virksomheder – store som små – og for iværksættere, som skal starte egen virksomhed for første gang.
Som revisor har vi en unik indsigt i de virksomheder, vi arbejder med. Ofte har vi arbejdet med dem gennem en årrække og har indsigt i deres økonomi, forretningsplaner, processer og værdikæde, som sætter os i stand til at rådgive og agere mere agilt end andre. Det er viden, som for eksempel sætter os i stand til at sikre, at virksomheder har det rigtige set-up, når de starter noget nyt op, eller vil ekspandere internationalt. Vi kan med andre ord rådgive på baggrund af en indsigt, andre rådgivere skal bruge tid på at opnå. Vi rådgiver allerede om køb og salg af virksomheder; om skat, moms og afgifter og om ledelsesrapportering – hvad skal man rapportere? Hvad ønsker bestyrelsen at vide? Og hvilket format? Samtidig besidder vi ofte et indgående branche- og industrikendskab, som sætter os i stand til at bench-marke performance og rådgive ud fra, hvad der er best practice inden for den givne branche.
I forhold til iværksættere, for hvem det at tænke i virksomhedsprocesser ikke altid ligger lige til højrebenet, kan vi hjælpe med at udvikle forretningsplanen og det administrative set-up, så virksomheden kommer godt fra start. Vi ved, hvordan långivere og investorer tænker, og vi kan hjælpe med at håndtere investorer og sikre finansieringen – ligesom vi kan hjælpe med at imødegå mange af de problemer, man som nystartet virksomhedsejer løber ind i, når man eksempelvis pludselig vækster kraftigt.
Så for at vende tilbage til udgangspunktet: Som revisorer arbejder vi allerede som forretningsrådgivere. I den brede offentlighed er opfattelsen af revisors virke i enkelte tilfælde for snæver. Vores arbejde forgrener sig fra regnskabet langt ind i andre sammenhænge i virksomhederne. Sammenhænge og processer, som alle sammen forplanter sig til årsregnskabet. Og hvis man i ledelsen og bestyrelserne vælger at tage os med på råd i god tid, kan vi hjælpe med at sikre, at forretningsplanen opnår finansiering, at generationsskiftet bliver en succes, og at risikoen for røde tal minimeres.
Derfor kan jeg kun opfordre til, at man som ejer eller leder af en virksomhed bruger sin revisor som rådgiver. Det er både virksomhed og ejere bedst tjent med, uanset hvor i virksomhedens livscyklus man befinder sig.