Retspræsident: Det sidste vi ønsker er habilitetssager

Sagkyndige dommere fra erhvervslivet kan opleve deres virksomheds økonomiske interesser tættere på end almindelige dommere, vurderer juraprofessor Lars Bo Langsted.

Sø- og handelsretten. Foto: Michael Bothager Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sø- og Handelsrettens præsident, Henrik Rothe, forsikrer, at specialdomstolen er omhyggelig med at sikre, at rettens panel af 142 sagkyndige ikke-juridiske dommere ikke har habilitetsproblemer. Alligevel mener professor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet, at sagkyndige dommere fra erhvervslivet risikerer at blive påvirket af deres virksomheds interesser, når de udfører deres hverv.

»Det sidste, vi ønsker, er habilitetsindsigelser over for vores sagkyndige dommere, og det har vi heller ikke haft i min tid som retspræsident i Sø- og Handelsretten,« siger Henrik Rothe.

»Vi bruger meget krudt på at forklare dem, at selv om de er indstillet af DI eller Danmarks Rederiforening, så repræsenterer de ikke organisationen og dens medlemmer. Når de skal dømme i retten, repræsenterer de kun sagkundskab,« forsikrer Sø- og Handelsrettens præsident.

Berlingske rejste tirsdag debatten om brugen af sagkyndige dommere i Sø- og Handelsretten i forbindelse med en sag, hvor en mindre ejendomsinvestor var blevet overtalt af Nykredit til at omlægge en låneportefølje på 26 mio. kr. til swaplån med store realiserede og urealiserede tab til følge.

Investoren, Jørn Højlund, forsøgte at drage Nykredit til ansvar for sit tab, men Sø- og Handelsretten fejede hans krav af bordet. Efter domsafsigelsen i sidste uge føler han sig ikke retfærdigt behandlet, fordi de to sagkyndige dommere, der sammen med den juridiske retsformand dømte i hans sag, var bankdirektører i henholdsvis Jyske Bank og BRFkredit Bank. De to banker har flere sager undervejs med kunder, der er utilfredse med rådgivning om swaplån.

Ifølge Henrik Rothe har Sø- og Handelsretten lagt vægt på, at Jørn Højlund, inden sagen rullede i retten, ikke gjorde indsigelser mod de sagkyndige dommeres habilitet. Det er nemlig bl.a. den metode, retten anvender for at sikre sig mod inhabilitet. De sagkyndige dommere opfordres også selv til at overveje deres habilitet, når de indstilles til at dømme i en sag.

»Ifølge retsplejeloven skal de beskikkede dommere have indgående, tidssvarende og praktisk kendskab til sagsområdet. Det duer altså ikke med en teoretiker fra universitetet,« forklarer Henrik Rothe.

»De sagkyndige dommere i Jørn Højlunds sag har altså den profil, som loven kræver, fordi de er bankfolk, som kender til swap-produkter.«

Henrik Rothe er klar over, at både Jyske bank og BRFkredit Bank har udbudt swap-produkter, men det er efter hans vurdering ikke et problem i sagen.

»Det var det til gengæld i en anden sag om valutaspekulation. Her pegede Sø- og Handelsretten på en bankdirektør som sagkyndig dommer. Men han vurderede selv, at han var inhabil, fordi hans eget pengeinstitut havde en verserende sag ved Vestre Landsret, som handlede om nøjagtig det samme.«

Juraprofessor ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted mener, at Jørn Højlunds sag mod Nykredit illustrerer både fordele og ulemper ved at have sagkyndige dommere.

»Jeg hælder mest til, at det er en fordel at have sagkyndige dommere i erhvervssager. Men man kan da ikke afvise, at dommerne i deres anden kapacitet som erhvervsfolk påvirkes af deres virksomheds interesser. Også juridiske dommere kan tænkes at tage hensyn til f.eks. samfundsinteresser, når de dømmer i en sag. Men måske kan sagkyndige dommere fra erhvervslivet opleve deres virksomheds økonomiske interesser tættere på,« siger han.

I Jørn Højlunds tilfælde er der tale om en sag mellem to erhvervsdrivende, hvor den ene, Nykredit, er langt større end den anden, Jørn Højlund Aps.

»Det er en problemstilling, vi ofte konfronteres med, men der er kun to sagstyper, hvor Sø- og Handelsretten har pligt til at sikre en ligelig fordeling af sagkyndige mellem to parter. Det ene tilfælde vedrører arbejdsmarkedsforhold, hvor vi skal sikre en ligelig fordeling af dommere fra arbejdsgiverorganisationer og lønmodtagerorganisationer. Det andet tilfælde vedrører sager om markedsføring, hvor der skal være en ligelig fordeling mellem dommere indstillet fra erhvervs- og forbrugerorganisationer,« forklarer Henrik Rothe.