Reserveofficeren, der blev fodboldgeneral

Som topchef i DBU har Claus Bretton-Meyer fået nogle knubs gennem årene, men økonomien er ligesom herre- og damelandsholdenes præstationer kommet på fode igen.

Foto: Thomas Lekfeldt. Claus Bretton-Meyer er adm. direktør i DBU og skal jonglere finanser med fodbolden. De to kan ikke helt skilles af, og en – omend usandsynlig – sejr ved VM kan indbringe langt over 200 mio. kr. til DBU.
Læs mere
Fold sammen

Første gang Berlingskes læsere stiftede bekendtskab med navnet Claus Bretton-Meyer var i forbindelse med den hedengangne talentjagt »Rising Stars«, hvor nærværende avis sammen med headhunterfirmaet Heidrick & Struggles udpegede cremen af den næste generation i dansk erhvervsliv. I det gode selskab fandt man navne som Henrik Poulsen og Jakob Riis, adm. direktører i henholdsvis Ørsted og Falck, og selv om de måske nok jonglerer med flere milliarder, er Claus Bretton-Meyer den mest eksponerede af de tre.

Som adm. direktør i Dansk Boldspil-Union har Claus Bretton-Meyer formentlig det job i Danmark, hvor flest mennesker har en holdning til produktet. Ikke mindst i disse dage, hvor herrelandsholdet kæmper om VM-trofæet i Rusland. Kampe har der også været flere af i Bretton-Meyers tid som direktør i DBU: Dels kampen for at modernisere boldspilunionen, dels faglige kampe med først herre- og siden damelandsholdet.

Claus Bretton-Meyer er formet i forsvaret, hvor han var officer. Da Berlingske i forbindelse med Rising Stars-projektet beskrev den dengang 35-årige Bretton-Meyer, lød det, at han var vild med at begejstre og motivere folk og føre dem mod et fælles mål, hvilket klinger meget godt med DBUs nuværende slogan »En del af noget større«.

Efter at have gjort karriere i blandt andet IT-firmaet Azlan Scandinavia og som direktør for TV2 Sport blev Claus Bretton-Meyer i 2014 udnævnt til ny adm. direktør i DBU – eller generalsekretær, som stillingen hed under forgængeren Jim Stjerne Hansen. I 2013 og 2014 var økonomien i DBU presset, og den første opgave under den nye direktør blev at lave en organisatorisk og økonomisk nystart for den 125 år gamle boldspilunion. Omlægningerne i organisationen har givet DBU og Claus Bretton-Meyer nogle knubs. Tidligere landstræner Morten Olsen udtalte, at han klikkede bedre med forgængeren, og DBUs tidligere og meget profilerede kommunikationschef Lars Berendt var også ude med kritik, da han i 2017 udgav en bog, hvor han blandt andet beskrev sin fyring. Man kan dog ikke tage fra Claus Bretton-Meyer, at økonomien i DBU er på fode igen. Efter at have tabt penge i 2013 og 2014 har DBU igen sorte tal på bundlinjen.

Grundlæggende bliver Claus Bretton-Meyer i flere portrætter beskrevet som en stærk kommunikator og en god indpisker, og også som værende mere forretnings- end fodboldmenneske. Men som alle aktionærer i Brøndby og Parken ved, så er sport og forretning nogle gange det samme. Tag bare det nuværende VM i fodbold, hvor den gode præstation på banen også giver gevinst ved kasse ét: Hvis Danmark ryger ud af gruppespillet, vil det ifølge fodboldmagasinet Goal give DBU 50 mio. kr., mens en sejr i finalen har en værdi af 244 mio. kroner.