Rentestigning æder løs af Øresundsbroens indtægter

Den voldsomme stigning i biltrafikken over Øresundsbroen har hentet 91 mio. kr. ekstra ind og gnavet to år mere af broens tilbagebetalingsperiode. Men den stigende rente æder over to tredjedele af de øgede indtægter fra vejtrafikken.

Øresundskonsortiet måtte i 2006 betale 62 mio. kr i ekstrarenter for sit 20 milliarder store flekslån. Heldigvis hjælper den stigende trafik med at betale af på lånet. <br>Foto: Sigrid Nygaard Fold sammen
Læs mere
Det er ikke kun de flekslånsglade boligejere, som får sved på panden, hver gang økonomerne begynder at snakke om stigende renter. Det seneste års rentehop har ramt en af de helt store låntagere moderen til at alle flekslån så det kan mærkes.

Øresundkonsortiet måtte i 2006 betale 62 mio. kr. i ekstrarenter for sit deres 20 milliarder kroner store flekslån. Men det tager den adm. direktør for Øresundskonsortiet, Kaj V. Holm, som i går offentliggjorde broens årsregnskab, med knusende ro. Det går nemlig rigtig godt med trafikken over broen, understreger han.

Både tog- og biltrafikken over Sundet buldrer nemlig af sted. Den 16 procent store stigning i antallet af biler over Sundet har betydet en ekstraindtægt på 91 mio. kr. Det er på trods af, at prisen for en tur over broen er faldet i samme periode.

Togtrafikken er steget en enkelt procent mere end biltrafikken. Men det betyder ikke det store for broens økonomi.

Banedanmark og svenske Banverket betaler en fast årlig inflationsreguleret afgift på 421 millioner kroner for at bruge den 17 km lange banestrækning - uanset hvor mange togstammer, de kan få plads til på broen.

Stadig underskud

De øgede indtægter har også bevirket, at broens over 20 milliarder kroner store gæld vil være betalt tilbage to år tidligere end med i 2002.

Så om 28 år er der principielt udsigt til at kunne køre gratis over broen.

På trods af de øgede indtægter kom Øresundskonsortiet ud af 2006 med et underskud på 113 millioner kr. Men det skal man ikke hænge sig i, understreger Kaj V. Holm:

»Siden broens indvielse har man budgetteret med et underskud. Men den øgede trafik har nu gjort, at vi regner med et overskud allerede i 2010 - det er to år før først budgetteret med i 2002. Det forudsætter dog, at vi fastholder fremgangen i trafikken over broen,« forklarer han.

Øresundskonsortiet ser optimistisk på fremtidens trafik over Sundet. I 2025 forventer de, at 39.000 biler hver dag vil krydse broen. Det er 17.000 flere end den første trafikprognose fra år 2000 forudsage. Den blev dengang regnet for at være for optimistisk.