Rentegarantier kan være vildledende markedsføring

En runde mere om de rentegarantier, som Østre Landsret skød ned med mandagens dom, kan komme til at handle om vildledende markedsføring, efter at adskillige assurandører har vidnet om salgsmetoderne over for Berlingske Business.

Helge Gøttsche har anlagt sag for få håndhævet sin rentegaranti på pensionsordningen Fold sammen
Læs mere

En ny runde om rentegarantierne på pensionsopsparinger kan få en ny indfaldsvinkel. Mandag afgjorde Østre Landsret, at pensineret læge Helge Gøttsche ikke havde fået en garanti for en årlig og garanteret rente på 4,5 procent på sin pensionsordning hos SEB Pension.

Sagen faldt på grund af manglende bevis især i pensionsordningens police, der ikke indeholdt en skriftlig garanti. Men Forbrugerrådet Tænk, som i sin tid anlagde sagen sammen med Helge Gøttsche, åbner muligheden for endnu en runde i Højesteret med en anden indfaldsvinkel med baggrund i de oplysninger, som Berlingske Business har bragt i forbindelse med sagen.

Adskillige assurandører har bevidnet, at pensionsordninger i årevis blev solgt med det salgsargument, at de indeholdt en garanti for en årlig mindsterente.

Den garanterede rente var argumentet for at vælge en pensionsordning i et pensionsselskab frem for en bank, der ikke kan tilbyde en lignende garanti.

Ikke sort på hvidt i police

Direktør i Forbrugerrådet Tænk Vagn Jelsøe vil hverken kommentere oplysningerne i Berlingske Business eller dommen, før han sammen med advokat Karsten Høj og Helge Gøttsche har gennemgået dommens præmisser.

»Men hvis man kan dokumentere, at der var tale om vildledende markedsføring, så er det interessant,« siger han.

Berlingske er også i besiddelse af konkrete årsopgørelser fra Codan Liv, der senere blev til SEB Pension, som udtrykkeligt nævner en garanti for en årlig mindsterente.

Men det stod ikke sort på hvidt i Helge Gøttsches police, at han havde fået en rentegaranti.

Østre Landsret slår i dommen fast, at der ikke var bevis for, at SEB Pension havde givet ham en konkret garanti for en årlig mindsterente, da han i 1982 tegnede en af to pensionsordninger i selskabet.

»Der er således hverken i aftalernes ordlyd eller tilblivelse holdepunkter for, at de indgåede forsikringsaftaler indeholder en årlig rentegaranti som påstået af A (sagsøger, red.),« hedder det i dommen

Landsretten er dog også i dommen opmærksom på, at branchen selv har diskuteret, om der var tale om en garanti for en minimumsforrentning. Det har bare ikke betydning for udfaldet af sagen.

»Uanset at der har hersket diskussion og uenighed i pensionsbranchen om betydningen af den anvendte sprogbrug og af de i branchen anvendte bestemmelser om genkøbsværdi, kan dette heller ikke føre til, at SEB er forpligtet i videre omfang, end hvad der følger af ordlyden af de indgåede aftaler,« hedder det i dommen.

Fri proces kan være afgørende

Aktuar og pensionsrådgiver Jørgen Svendsen påpeger, at netop det skarpe fokus på den skriftlige dokumentation åbner for andre sagsøgere, der er i besiddelse af en bedre dokumentation.

»Man kan drage konklusionen fra det, der er lagt til grund for afgørelsen, at hvis der findes policeaftaler med en tekst, som siger »rentegarantier«, så er der et problem, og det ville give en anden afgørelse. Det er tilsyneladende policeteksterne, der er lagt meget vægt på,« siger han.

Helge Gøttsche har fået bevilget fri proces, og derfor skal Staten betale sagsomkostningerne på 312.000 kroner, oplyser Østre Landsret.

En tabt sag kunne potentielt koste pensionsselskaberne op mod 20 milliarder kroner, har aktuar og pensionsanalytiker Søren Andersen fra analysevirksomheden Invensure vurderet. Og pensionsselskaberne skal måske ikke ånde lettet op endnu.

Helge Gøttsche har tidligere udtalt til Berlingske Business, at han i tilfælde af nederlag ønsker at føre sagen endnu længere op i retssystemet, men en højesteretssag forudsætter formentlig, at Helte Gøttsche igen får bevilget fri proces.