Renault ind i varmen hos Mercedes-Benz

Renault vil have en større del af det danske nybilssalg. Seneste skridt er, at Danmarks største Mercedes-forhandler fremover har Renault i udvalgte butikker.

Læs mere
Fold sammen
Det er en af Danmarks allerstørste bilvirksomheder, der kommer ind i Renault familien, når Ejner Hessel i begyndelsen af marts begynder salg af Renault.

Med omkring 900 ansatte fordelt i hele landet, er det Danmarks absolut største bilforhandler som fremover også vil sælge Renault.

Det er dog ikke fra alle 23 Hessel salgssteder, at det vil blive muligt at købe og få serviceret Renault, men fra fire udvalgte, strategiske placeringer.

- Vi har valgt at satse på fire meget forskellige placeringer. Den største afdeling bliver Århus, hvor vi i forvejen er godt repræsenteret. At vi fra marts også er at finde hos Hessel har den indlysende årsag, at Århus har en størrelse, der berettiger til endnu en forhandler. Vi skal have større volumen end nu, og vi skal øge vores markedsandel. Det bliver muligt i Århus med endnu en forhandler, siger adm .dir, Renault Danmark, Henrik Bang og fortsætter:

- I Ringkøbing, Hjørring og Thisted er situationen en anden. Her er vi ikke repræsenteret med udsalgssteder i forvejen, og det har været klart siden starten af sidste år, hvor vi selv overtog importen af Renault i Danmark, at der var sorte pletter på landkortet, der skulle fyldes ud. Det bliver de nu, og vi er meget glade for, at det er Hessel, der skal stå bag vores ekspansion i det nord og vestjyske område², siger Henrik Bang.

At Ejner Hessel, der blandt forbrugerne mest er kendt for at sælge Mercedes, nu også vælger at forhandle Renault, er der ifølge direktør Bjarne Hessel fra Ejner Hessel flere gode grunde til.

- Vi har valgt at sælge Renault, fordi vi basalt set godt kan lide Renaults biler. Det er et mærke, der med hele 11 biler har opnået de maksimale fem stjerner i EuroNCAP¹s kollisionstest, og dermed er det sikreste bilmærke i verden.

Derudover har Renault en stærk miljøprofil, og vi er overbeviste om, at Europas næststørste bilmærke fortjener en højere markedsandel i Danmark.

Derudover supplerer Renault vores nuværende produkter rigtig fint, så vi hos Ejner Hessel kan tilbyde et endnu bredere spektrum af biler, siger direktør Bjarne Hessel, der peger på endnu en årsag til, at man hos Ejner Hessel ønsker Renault i udstillingslokalet.

-De generelle omkostninger og fabrikkernes krav til investeringer er blevet større de sidste år. Det betyder, at det er blevet vanskeligere at tjene penge i de mindre byer. Med Renault forhandlingen kan vi nu tilføre vores afdelinger i de mindre byer ekstra omsætning, så vi kan fastholde den lokale service vi hidtil har tilbudt vores kunder.

Så vi glæder os alle i Ejner Hessel til at tage imod vores første Renault kunder fra marts måned, og ser frem til et godt samarbejde med Renault, siger Bjarne Hessel.