Rekordstort besøgstal på danske turistattraktioner - Tivoli atter på førstepladsen

Der var et rekordstort besøgstal på de store danske attraktioner i år 2015. 50 af landet mest besøgte attraktioner havde faktisk flere besøgende end i løbet året, og ganske mange havde et decideret rekordår, fremgår det af VisitDenmarks netop offentliggjorte attraktionsliste.

I løbet af året havde de 50 mest besøgte attraktioner samlet set 25,0 millioner gæster, hvilket er rundt regnet 1,5 millioner flere end året før. Se listen over top 10 lige her. Fold sammen
Læs mere

Nyheder, særudstillinger og øvrige nye tiltag var med til at tiltrække flere gæster.

I løbet af året havde de 50 mest besøgte attraktioner samlet set 25,0 millioner gæster, hvilket er rundt regnet 1,5 millioner flere end året før. Dermed overgår 2015 det hidtidige rekordår i 2013, hvor 24,4 millioner lagde vejen forbi de 50 mest besøgte attraktioner.

Ikke nok med, at Tivolis administrerende Lars Liebst i det forgangne år kunne præsentere et rekordregnskab med historisk mange gæster i 2015. Forlystelsesparken kan endnu engang kalde sig Danmarks mest besøgte attraktion. Strategien om at Georg Carstensen gamle forlystelsespark skulle være mangfoldig og ramme alle generationer har virker. De unge har han til fredagsrock, børnene til Rasmus Klump, de ældre til klassisk musik og haveanlæg og forretningsfolket til attraktive spisesteder.

Nummer to på listen Dyrehavsbakken opjusterede deres besøgstal med 200.000 flere gæster på grund af nyheden Korsbæk på Bakken.

Top 50 listen over attraktioner inddeles overordnet i tre kategorier: Zoologiske haver, akvarier og dyreparker, forlystelsesparker og så museer og kulturhistoriske attraktioner.

Mest populære er forlystelsesparkerne med mere end 11,6 mio. besøgende og en fremgang på 564.000 besøgende fra 2014 til 2015. Det svarer til en fremgang på godt fem procent.

Næsten lige så mange flere valgte i 2015 at købe en billet til museum eller en anden kulturhistoriske attraktioner som til forlystelsesparkerne - samlet havde de to kategorier en fremgang på næsten 13 procent til 561.000 besøgende.

”Museerne melder om en fornyet interesse for at få et indblik i vores kultur og historie. Det hænger godt sammen med det forhold, at vi søger autenticitet, når vi rejser. Vi vil gerne kende kernen i vores kultur, og det gælder både os danskerne og de udenlandske turister,” mener viceadministrerende direktør Lars Erik Jönsson i pressemeddelelse fra VisitDenmark.

Han peger desuden på, at nye attraktioner får besøgstallene til at stige. Når nyhedens interesse så småt fordamper, falder tallene til et mere ”realistisk niveau”, vurderer han. Men ”vil dog fortsat ligge på et højere end inden, man lancerede en nyhed,” tilføjer han og fastslår:

”Læren er derfor, at det gælder om hele tiden at kunne forny sin fortælling og sin attraktion for at tiltrække flere gæster.”

1. Tivoli

Foto: Brian Bergmann.

Tivoli fristelser lokkede i 2015 ikke færre end 4.733.000 gæster igennem tælleapparatet i 2015. Tallet var i øvrigt historisk akkurat som årsregnskabet det bedste nogensinde. Tivolis fem mest populære forlystelser er rutsjebanen, Odin Ekspressen, Dæmonen, Den flyvende kuffert og Minen.

2. Dyrehavsbakken

Foto: Thomas Lekfeldt.

Verdens ældste eksisterende forlystelsespark har siden 1583 været et kludetæppe af individuelle teltholderes boder, restauranter og forlystelser. Bakken ved Klampenborg nord for København er både folkelig og festlig og kan bryste sig 2.700.000 besøgende i 2015. Bakken har i år fået en helt ny bydel Korsbæk, der er skabt i et samarbejde mellem stor-teltholderen Torben Træsko, Lise Nørgaard og DR.

3. Legoland

Foto: Jens Nørgaard Larsen.

1.700.000 var i Legoland i 2015. Mon parkens nye Ninjago World, mere end 5.000 kvadratmeter stort nyt område med blandt andet Ninjago -the Ride, Lloyds Labyrint og klatrevæg øger tallet yderligere i 2016?

4. Københavns Zoo

Foto: Brian Bergmann.

Københavns Zoo er Danmarks fjerde mest besøgte attraktion med 1.148.000 gæster i 2015. Det vakte furore verden rundt, og protesterne væltede ind over Danmark, da giraffen Marius for nylig blev skudt og derefter obduceret i fuld offentlighed og så brugt som løvemad i Københavns Zoo.

5. Djurs Sommerland

Foto: flemming krogh.

802.000 lagde i 2015 vejen omkring Djurs Sommerland ved Nimtofte på Djursland. Den jyske forlystelsespark får i øvrigt Danmarkshistoriens dyreste rutsjebane næste år. 90 mio. kr. koster en sådan sag.

6. Louisiana

Årets helt store trækplaster var den japanske kunstner Yayoi Kusama. Instagram flød med selfier i hendes farvestrålende mønstre og prikkede univers. Fold sammen
Læs mere
Foto: JUSTIN TALLIS.

Louisiana i Nordsjælland er det eneste kunstmuseum i top-10. Årets helt store trækplaster var den japanske kunstner Yayoi Kusama. Instagram flød med selfier i hendes farvestrålende mønstre og prikkede univers.

7. Lalandia Billund

Foto: Sonny Munk Carlsen.

Billund er den eneste by på Danmarkskortet, der kan prale med hele to attraktioner i top-10. Det er Aquadome – Lalandia Billund, som havde 636.000 gæster i 2015.

8. Den Blå Planet

Foto: Thomas Lekfeldt.

Siden 2013 har besøgende kunnet komme helt tæt på havets dyr hos Den Blå Planet i Kastrup, der før i tiden hed Danmarks Akvarium og lå i Charlottenlund. I 2015 sagde helt nøjagtigt 603.000 hej til hajerne i rokker i museets største akvarium - Oceanet.

9. Fårup Sommerland

Foto: HENNING BAGGER.

Ude midt i skoven midt mellem Løkken og Blokken ligger Fårup Sommerland, der sidste år tog imod 588.000 gæster. Det har Danmarks største vandland. Skulle de kede en legesyg sjæl, er det også muligt at tage en tur en af parkens rutsjebaner eller en besøge hurlumhejhuset, der er fuldt af bedrag.

10. Rundetårn

Foto: Brian Bergmann.

Rundetårnet i Købmagergade i det Indre By København er den eneste historiske attraktion på top-10-listen. Observationstårnet er i øvrigt 41,55 meter højt. Dog er der udsigtsplatform, når man har vandret rundt og rundt 34,8 meter.