Rekordmange virksomheder sælges til udlandet

Stadig flere herhjemme sælger livsværket til udenlandske investorer, viser nye tal. Brancheforening frygter, at arbejdspladser på sigt kan forsvinde.

Baresso med tidligere administrerende direktør Kenneth Luciani eer en af de virksomheder, der er blevet solgt til udlandet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Rekordmange danske virksomheder bliver i disse år solgt til udenlandske investorer. Det viser nye tal fra corporate finance-huset Clearwater International, skriver Børsen onsdag.

I det første halve år af 2016 blev der solgte 141 virksomheder herhjemme, og 81 af dem endte på udenlandske hænder, viser finanshusets tal.

John Jensen, partner i Clearwater International forklarer til Børsen, at interessen fra udlandet kan hænge sammen, at der er lav vækst i europæiske markeder og USA, hvilket driver købere ud på fremmed terræn, ligesom den lave rente også tiltrækker de udenlandske investorer.

Hvad et salg til en udenlandsk investor umiddelbart kan have af konsekvenser, har man fx opdaget hos kaffekæden Baresso, hvor ejeren Kenneth Luciano for et år tilbage solgte sit livsværk til det tyske investeringsselskab Jan Holding. Det tyske investeringsselskab har netop meddelt, at man sløjfer Baresso som navn for i stedet at satse på Espresso House, en svensk kaffekæde, der ligeledes befinder sig i Jan Holdings portefølje.

Hos brancheorganisationen Dansk Erhverv er chefkonsulent Louise Rissgaard umiddelbart mere tilhænger af, at flere virksomheder blev på danske hænder. Hun ser en risiko i, at job på sigt kan forsvinde fra Danmark.

»Som udgangspunkt er det kun positivt, at både virksomheder og kapital kan bevæge sig frit over landegrænserne. Men når det er sagt, så vi meget gerne, at det var mere attraktivt for virksomheder at forblive danske og vokse sig store i Danmark,« siger Louise Riisgaard til Børsen.