Rekord på cyber-mandag

Netsalget i USA ser ud til at have sat rekord på den såkaldte "cyber monday". Det hentyder til dagen efter de amerikanske Thankgiving-feriedage.

Foto: MARK RALSTON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De flittige fingre på tasterne - og et kæmpe netsalg af den elektroniske bog "Kindle" i november -  fik i går Amazons aktier til at stige det højeste niveau nogensinde.

Men også Walmart.com spurter frem.

"Walmart er den potentielle vinder, set fra et vækstperspektiv. Men når det gælder om at få dollar i kassen, tror vi stadig, at Amazon vil trumfe dem," siger analytiker Youssef Squali fra Jefferies til nyhedsbureauet Reuters. Han forventer, at Amazon vil fremvise en salgsvækst på 30 procent i fjerde kvartal.

Netsalget udgør stadig kun en mindre del af feriesalget i den amerikanske detailsektor, men betydningen er stærkt voksende. Det ventes, at der er blevet brugt cirka 900 millioner dollar på at købe online på cyber-monday, hvor der mange steder var både ekstra gode tilbud og fri fragt. Analytikere venter, at godt 96 millioner amerikanere har været på online shopping i går.