Reklamer rammer bedst på onsdage

Hvornår kan det bedst betale sig at sende annoncer ud på e-mailen? Flest åbner mails om mandagen, men de klikker ikke videre i samme omfang som om onsdagen, viser en opgørelse.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Modtagerne af kampagne e-mails inden for B2B har forskellige reaktionsmønstre i løbet af ugen, og tendensen er klar: Åbningsraten er højest på mandage. Til gengæld er andelen af kunder, der viser yderligere interesse og trykker på links i e-mailen højest om onsdagen.

Det viser en opgørelse fra Zoomio - et dansk softwarehus, der udvikler platformen Zoomio til Digital Direct Marketing (Se også figuren i temaet).

Den optimale udsending af e-markedsføring er derfor en kombination af de dage:

"Det skal være et miks i to dage. Alle kampagnerne skal ud om onsdagen, og så skal man genudsendte dem om mandagen," siger adm. direktør Per John Jensen og understreger, at kundemønstrene kan være forskellige fra virksomhed til virksomhed.

"Man bør se på, hvordan ens kunder agerer," siger han.

Så billigt, at der sjuskes

E-mail marketing er ifølge Per John Jensen så billig markedsføring, at virksomheder let sjusker med indholdet i kampagnerne:

"E-mail er så billigt, at der bliver sjusket en smule. Men det koster jo noget - det koster den offeromkostning, at man ikke får kunden hjem. Man mister noget salgspotentiale ved ikke at lave hjemmearbejdet godt nok," siger han.

Han peger på, at virksomheder ikke bare skal gøre, som de plejer, men at de kan påvirke salget ved at se på den adfærd, der har været ved tidligere kampagner og justere herefter.