Reklamer i postkassen deler danskerne

Forbrugsvaner. De glittede tilbudsaviser påvirker forbrugerne, men mange siger »nej tak« til reklamer for at skåne miljøet og slippe for store bunker papir i brevsprækken. Alligevel ser fremtiden lys ud for tilbudsaviserne.

Årligt dumper der cirka 50 kilo reklame- aviser gennem danskernes brevsprækker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Sodavand og røde bøffer til halv pris. Spar mange penge på liggestole og hynder. Gør haven sommerklar – køb en havefræser med store rabatter.«

Hvert år dumper 50 kilo reklameaviser i gennemsnit ind ad danskernes brevsprækker, og det koster samlet et milliardbeløb for tryk og distribution. Samtidig viser en række undersøgelser, at tilbudsaviserne er effektive til at påvirke forbrugerne.

Når de trykte reklamer står over for digitale, erklærer halvdelen af danskerne sig enige i, at »det er lettere og mere praktisk at bruge fysiske reklametryksager end at læse reklamer på nettet«. Det viser en undersøgelse foretaget på vegne af Lead Agency ApS i samarbejde med analyseinstituttet YouGov Zapera.

Hos detailkæden Coop sender man hvert år 330 millioner tilbudsaviser ud for butikkerne Kvickly, Brugsen, Irma og Fakta. Her lægger man fortsat stor vægt på de glittede tryksager.

»For både omsætning og kundestrøm er tilbudsaviserne den absolut største magtfaktor i dagligvarehandlen. Selvom der på den ene side er en større gruppe, som siger nej tak til reklamer, så reduceres betydningen altså ikke. De er fortsat afgørende for, at vi kan sælge varer,« siger Jens Juul Nielsen, der er informationschef i Coop.

Miljøbevidste fravælger aviser

Mens annoncørerne jubler over tilbudsaviserne, har en hel del danskere valgt at sige »nej tak«. Ifølge Post Danmark har i alt 590.000 aktivt frameldt sig reklamer omdelt som adresseløse forsendelser – heraf har cirka 240.000 også sagt nej tak til gratis aviser. Det svarer i alt til 22,3 procent af de danske husstande.

Coops informationschef anerkender da også, at de mange glittede reklamer i postkassen har en slagside. Derfor leder de konstant efter andre løsninger.

»Vi tænker bestemt over, at der er en miljømæssig del i det her. Derfor opruster vi på de digitale medier og med applikationer på telefoner for at gøre det mere attraktivt at se tilbuddene og kommunikere der,« siger Jens Juul Nielsen.

Tilbudsaviserne dør ikke

Over de seneste år er forbruget af annoncekroner vokset på internettet på bekostning af tryksager og fjernsyn. Tendensen vil fortsætte ifølge Marcus Schmidt fra CBS – men tilbudsaviserne vil ikke dø af den grund, vurderer lektoren, der til daglig forsker i forbrugeradfærd og tilbudsaviser.

»Detailkæderne har ingen interesse i at lukke tilbudsaviserne, for de får de enkelte annoncører til at betale for gode placeringer i tryksagerne. Derfor koster det ikke kæderne noget at sende reklamer ud. Hvis tilbudsaviserne skulle udfases, ville det kræve, at alle blev enige om det. Og det tror jeg ikke sker lige foreløbig,« siger Marcus Schmidt.

Han mener ikke, at vi endnu har set et alternativ til tilbudsaviserne, som virker lige så godt.

»Siden internettet blev opfundet i starten af halvfemserne, har man forudsagt, at den trykte tilbudsavis dage var talte i løbet af få år, men det er faktisk gået modsat. Man kunne jo formode, at det ville være billigere og mindre miljøskadeligt at udskifte tilbudsaviserne med reklamer på nettet, men problemet er åbenbart, at det ikke har samme effekt.«