Reklamen rammer plet

Med adfærdsbaserede reklamer kan annoncøren ramme den enkelte forbruger på rette tid og sted.

Reklamebranchen er meget interesserede i at opnå viden om forbrugeres adfærd på nettet, så de kan målrette annoncer på hjemmesider. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jakob Dall
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er enhver reklamemands store drøm at kunne målrette annoncer til det enkelte indi-
vid. Den virkelighed er kommet et godt stykke nærmere med dagens internet, fordi man kan følge brugeren ned til mindste detalje.

Fænomenet hedder behavioral targeting eller på dansk adfærdsbaserede reklamer. Ved hjælp af denne teknologi ved man, hvilke hjemmesider brugeren besøger, inklusive undersider. På den måde kan annoncørerne, eller rettere de bagvedliggende elektroniske systemer, målrette og time onlinereklamer, så de bliver relevante og dermed øger chancen for et køb.



»Det er ikke længere at skyde med spredehagl som med broadcasting, her er der en meget lavere spildprocent,« siger Kasper Åkerlund, Digital Director hos mediebureauet Carat, og giver et eksempel på, hvordan adfærdsbaserede reklamer virker.

»En bruger besøger hjemmesider om biler en gang om dagen. Det betyder ikke, han er indstillet på at købe. Men pludselig bevæger han sig til Den Blå Avis, adfærden ændrer sig, og nu er han klar til at blive eksponeret for bilreklamer. Og det hele sker automatisk i realtid.«

Gevinst for mediehuse

Principperne bag adfærdsbaserede reklamer har været kendt i en del år, men det er først nu, markedet er klar til at bruge teknologien i en større sammenhæng, siger Kasper Åkerlund.

»Dels skulle teknologien være moden. Vi taler om meget avancerede systemer og cookie-teknologier, hvor det hele foregår automatisk. Dels har det også været nødvendigt, at de store mediehuse kom med på vognen.«

I begyndelsen af maj måned annoncerede Berlingske Media, Jyllands-Posten og Politiken netop et samarbejde om behavioral targeting, der skal træde i kraft inden sommerferien. De tre medier deler data om brugernes adfærd på nettet for derved at kunne servere de mest relevante og dermed lukrative annoncer.



»Behavioral Targeting er en klar fordel for medierne. De skal sælge annonceplads, og hvis den går til effektive annoncer ved hjælp af Behavioral Targeting, kan man også tage mere for den plads,« siger Kasper Åkerlund.

Dermed er grunden lagt til en markant vækst inden for adfærdsbaserede reklamer. Ifølge en undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør denne form for annoncer 7-15 procent af det samlede marked for onlineannoncering. En andel der vil stige til 13-28 procent i løbet af de kommende to til tre år. Hos mediebureauet Carat tror man på endnu større vækst. »Behavioral Targeting udgør i dag 10-20 procent af onlinemarkedet, og den andel vil blive fordoblet inden for et års tid eller to,« siger Kasper Åkerlund.

Det er imidlertid ikke alle, der er lige begejstrede for udviklingen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse viste, at hovedparten af forbrugerne har en negativ holdning til adfærdsbaserede reklamer på nettet, primært på grund af overvågningsaspektet.

Men der er ingen grund til bekymring, faktisk er adfærdsbaserede reklamer en service til brugeren, siger Kasper Åkerlund.

»Vi lever efterhånden i et samfund, hvor vi til en vis grad accepterer overvågning, bare det ikke bliver misbrugt. Med Behavioral Targeting giver vi en værdi til brugeren, fordi vi præsenterer det mest relevante indhold, inklusive reklamer.«

Forbrugerrådet er da heller ikke afvisende over for fænomenet. »Vi har ikke noget imod adfærdsbaserede reklamer. Men vi vil gerne have det frem i lyset, så forbrugerne er klar over, at deres bevægelser bliver registreret, og at hjemmesiderne arbejder på tværs. Lige nu foregår det bag ryggen på folk,« siger jurist Anette Høyrup.