Reklamebureauer smelter sammen

727 Communication overtager samtlige aktiviteter fra det århusianske reklamebureau Marselis Marketing.

Efter flere års forberedelse gennemfører det århusianske reklamebureau Marselis Marketing nu et generationsskifte, der betyder, at 727 Communication overtager samtlige aktiviteter i bureauet.

Parterne oplyser i en pressemeddelelse, at Marselis Marketing har undersøgt flere alternativer - men at valget altså er faldet på 727.

Direktør i Marselis Marketing, Karsten Nørkjær, er fortsat tilknyttet 727 Communication som kontaktansvarlig. Marselis Marketings øvrige medarbejdere fortsætter ligeledes deres ansættelse hos 727.

727 består nu af fire selskaber: 727 Communication, 727 CPH, 727 Online og 727 Research.

727 gruppen beskæftiger - efter sammenlægningen med Marselis Marketing - mere end 40 medarbejdere i Skanderborg og København. Virksomhedens adm. dir. er Tom Elert.