Reklamebureau formerer sig

727 Communication - dem der bor i et fly ved Skanderborg - etablerer analysebureau.

Hvis man ikke lige er brancheekspert, kender man måske reklamebureauet 727 for noget andet: De bor nemlig i et fly ved siden af motorvej E45 ved Skanderborg.

Bureauet udvider nu paletten med etableringen af et analysebureau. "For at kvalitetssikre kundernes kommunikation og optimere deres investering i markedsføring," oplyser 727.

Det nye bureau får navnet 727 Research.

"Med 727 Research kan vi tilbyde vores kunder et nuanceret redskab til at måle deres performance i forhold til markedet. Det er et spørgsmål om kvalitet fra idé til eksekvering", lover direktør i 727, Tom Elert.

Direktør i 727 Research er Susanne Qvist, der i 18 år har drevet markedsanalyse i Kolding. Hun har samarbejdet emd 727 siden 197.

727 består nu af fire selskaber: 727 Communication, 727 CPH, 727 Online og 727 Research.