Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Bestyrelsesformand Flemming Poulsen, der også er direktør i Nordvestjysk Elforsyningsselskab (NOE), siger til Morgenavisen Jyllands-Posten, at de seks elselskaber, der ejer Midtvest Bredbånd, er ved at finde en partner, som kan sikre den fortsatte drift og de 11.000 kunder. Løsningen bliver formentlig at parkere gæld til Skat, underleverandører og elselskaberne selv i et skraldespandsselskab og derefter sælge resten, som føres videre i et nyt aktieselskab.
Ikke kunder nok
Elselskaberne gik for flere år siden i clinch med teleselskaberne. Våbenet var lysoptiske fiberkabler, gravet ned ved siden af elkablerne, og hvorigennem elselskaberne kan levere Internet i absolut topfart, TV og telefoni gennem et og samme vægstik. Der er tale om hastigheder, der som udgangspunkt er 25 gange større end almindelige Internet-forbindelser, og som næppe vil komme i kapacitetsproblemer de første rigtigt mange år, heller ikke selv om samtlige TV-kanaler skulle leveres i højdefinitionskvalitet (HD).
Men det kniber med at skaffe kunder nok, og derfor begynder elselskaberne nu at bogføre deres tab.
7,5 milliarder kroner brugt
Til dato er omkring 7,5 milliarder af elselskabernes planlagte investeringer i Danmark i fibernet på 15 milliarder kroner gravet ned. Alene Midtvest Bredbånd, der har været blandt de mest udfarende, har siden stiftelsen i 2004 brugt over en milliard kroner men har i dag kun nået et kundetal på 11.000. Midtvest Bredbånd ejes af seks midt- og vestjyske elselskaber men måtte i januar gå i betalingsstandsning. Selskabets bestyrelse har nu frem til 9. juli for at afværge en konkurs.
Energi Fyn har afskrevet 50 millioner kroner af investeringen på 260 millioner kroner. Tre-For i det jysk-fynske Trekantområde tabte i 2008 212 millioner kroner på værdipapirer og bredbånd, det statsejede DONG Energy nedskrev sin investering med 152 millioner, og Grindsted El- og Varmeværk har nu et underskud på over 100 millioner kroner på grund af fibernettet.
Fik du læst:
Snart slut med mobiler til en krone
IT-kæmpe i betalingsstandsning – 13.000 job i fare
Telenor får milliard-dom i Rusland