Folketingets partier skal tirsdag forhandle om hjælpepakkerne til erhvervs- og kulturlivet, og her er hjælpeordninger som lønkompensation og til faste omkostninger for visse brancher i spil for at sikre deres overlevelse.
Men spørger man regeringens økonomiske ekspertgruppe, er det ikke nogen god idé. Den vurderer nemlig, at en videreførelse af de nuværende hjælpepakker vil hæmme genopretningen af dansk økonomi.
»Alle hjælpepakker skal udfases på et tidspunkt. Det er den klare anbefaling, som vi kommer med, da man ellers risikerer at lamme dynamikken i økonomien,« siger Philipp Schröder, der er et af ekspertgruppens tre medlemmer og økonomiprofessor på Aarhus Universitet.
Ifølge Philipp Schröder vil en fortsættelse af hjælpepakkerne nemlig holde virksomhederne kunstigt i live og forhindre dem i at tilpasse sig den nye virkelighed, som er opstået i kølvandet på coronakrisen.
»Det ville være smartere, hvis ejerne af en virksomhed, der alligevel ikke kommer tilbage til sin gamle storhed, begynder at overveje, hvordan de eksempelvis kan bruge deres kvadratmeter på en anden måde. Den tilpasning vil staten dog modarbejde, hvis man fortsat yder støtte til faste omkostninger. For så kan ejeren bare beholde alle sine kvadratmeter, som han alligevel ikke vil få gavn af,« siger Philipp Schröder, der konkret anbefaler, at staten udfaser hjælpepakken til faste omkostninger samt lønkompensationen.
Økonomiprofessoren bakkes op af Lars Gårn Hansen, som er professor ved Københavns Universitet og økonomisk vismand. Han mener heller ikke, at det er hensigtsmæssigt at videreføre hjælpepakkerne i samme omfang som tidligere.
»Produktive virksomheder skal kunne vokse og tiltrække arbejdskraft, mens virksomheder, som er mindre produktive, i princippet må lukke for derved at frigive arbejdskraft og penge til de mere produktive virksomheder. Så de hjælpepakker, vi har haft hidtil, har nogle langsigtede omkostninger, som man helst skal undgå,« lyder det fra Lars Gårn Hansen.
»Det lyder brutalt og grimt«
Frem for at videreføre hjælpeordningerne lægger Philipp Schröder i stedet op til, at staten i højere grad kan gøre brug af de såkaldte låne- og garantiordninger. Her peger han blandt andet på bedre adgang til banklån eller et initiativ som statsfonden, der skal sikre kapital til samfundsbærende virksomheder. Disse ordninger er nemlig mere hensigtsmæssige, da lånene bliver udstedt af for eksempel den finansielle sektor, som skal tage stilling til, hvilken forretning der kan overleve på lang sigt, mener professoren.
»En ordning, som statsfonden ville være mere hensigtsmæssig på lang sigt, fordi den kan spotte forretninger med perspektiv i, samtidig med at den lader markedet bestemme. Det lyder brutalt og grimt, for det er folks livsværk, der bliver ødelagt. Men det må bare ske på et tidspunkt, for vi kan ikke fastholde folk i job, der ikke længere er der,« vurderer Phillip Schröder.
Dermed anbefaler Phillip Schröder, at staten lader virksomheder, som ikke er økonomisk bæredygtige, gå konkurs. Han mener dog stadig, at der kan være behov for at støtte virksomheder, som tjener en væsentlig funktion i samfundet.
»Man skal tænke over, hvilke brancher man nødigt ville undvære i Danmark. Det kan være inden for sundhed, men også infrastruktur. For det er måske ikke så heldigt, at man lader alle lufthavne gå konkurs, og så om to år har vi ingen lufthavne længere. Det er det princip, der bør være styrende for forhandlingerne,« siger økonomiprofessoren.
