Regeringens digitale vækstplan hagles ned før den udkommer

Regeringens digitale vækstplan, der skal sætte skub i Danmark gennem investeringer i og brug af ny teknologi, får kritik af at være for uambitiøs, allerede inden den er offentliggjort. Der mangler initiativer, som får effekt her og nu, mener Dansk Industri.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) er øverst ansvarlige for det danske IT- og telemarked og fremlægger tirsdag regeringens digitale vækstplan, som dog allerede nu får kritik for at være for uambitiøs og ikke rumme afgørende, nye initiativer. Arkivfoto: Linda Kastrup, Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Selv om regeringens digitale vækstplan først kommer tirsdag, er så meget af den lækket allerede nu, at kritikken om manglende ambitioner begynder at rulle.

Ifølge DR, som har set den endelige plan, er det frem for alt en ordentlig mobil- og bredbåndsdækning, som har hovedfokus, fordi det er altafgørende for, at danskerne kan bo og arbejde, hvor de har lyst til det. Men tiltagene, som erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) så sent som på et samråd i Folketingets erhvervs-, vækst- og eksportudvalg 21. november angav at ville rumme »en lang række initiativer, der vil fremme telebranchens investeringer og skabe endnu bedre dækning«, skuffer mange eksperter på området, fordi tiltagene er gammelkendte.

Savner ambitiøs målsætning

»Hvis dette er mirakelmedicinen, så er det placeboeffekten, vi skal lede efter,« siger teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult, med henvisning til medicinske forsøg, hvor testpersoner får piller m.m. uden virkning for at se, om de alligevel reagerer, fordi de tror, at de bliver medicineret.

Også et af landets største energiselskaber, Sydenergi/SE, efterspørger højere ambitioner.

»Hos SE kvitterer vi for, at regeringen har fokus på at skabe vækst og en forbedring af konkurrenceevnen gennem en satsning på digitalisering. Men når det er sagt, så efterlyser SE en mere overordnet og ambitiøs målsætning i forhold til Danmarks digitale omstilling. Initiativerne for at fremme investeringerne i den digitale infrastruktur ligger desværre langt fra den anbefaling, som regeringens vækstteam afgav tilbage i januar, nemlig at alle danske husstande og virksomheder hurtigst muligt skal have afgang til højhastighedsbredbånd,« siger Niels Duedahl, koncernchef for SE.

Blandt tiltagene i vækstplanen er, ifølge DR, at nye og længererækkende mobilfrekvenser på 700 MHz skal frigøres til mobilt bredbånd for at opnå bedre dækning. Tilsvarende vil det offentlige stille specifikke dækningskrav, når nye frekvenser udbydes. Gravearbejder skal koordineres bedre og udføres én gang for alle af alle samtidig, og eksisterende rør og kabler skal kunne deles af alle - mod betaling. Forsikrings- og pensionsselskaber skal ifølge regeringen have mulighed for at eje og drive kabelnet, som kan levere internetforbindelser.

DI: Ikke meget nyt

»At stille større krav til en teleindustri, som ikke kan forrente sine investeringer, vil ikke få effekt. Telia og Telenor slår jo ikke deres danske selskaber sammen af kærlighed. Problemet i Danmark er ikke dækningen men kapaciteten,« siger teleanalytiker John Strand.

Også i Dansk Industri er der juleglæden begrænset.

»Det er ikke så ambitiøse initiativer, og der er ikke meget nyt på teleområdet. Det mest markante er inddragelsen af 700 MHz-frekvenserne, som først vil få effekt i 2020, hvor de kan tages i brug. Vi havde hellere set, at man havde satset på at gøre noget nu, ved f.eks. at gøre det lidt mere attraktivt at investere,« siger chefkonsulent Christian Hannibal fra ITEK, Dansk Industris branchesamarbejde blandt IT- og televirksomheder.

Han mener, at regeringen kunne have kikket på, hvordan man bedre kan afskrive de store investeringer i digital infrastruktur, så internet- og telebranchen allerede til næste år kunne have fået forbedrede forhold og dermed større lyst til at nå bredere ud.

»Man kunne også have lavet konkrete målsætninger for telemedicin - f.eks. besluttet, hvor mange der i 2018 skal behandles gennem brug af telemedicin. Og så kunne der være skabt klarhed om logningsreglerne. Det ville både have sikret bedre investeringsvilkår og skabt klarhed over, hvor mange oplysninger man vil gemme om vores adfærd på nettet,« siger Christian Hannibal med henvisning til den omfattende indsamling af oplysninger om danskernes brug af telefoni og Internet, som tidligere justitsminister Karen Hækkerup (S) fjernede en del af, men hvor regeringen endnu ikke - et halvt år senere - har meldt ud, hvad der skal ske med resten af det, der var danmarkshistoriens største overvågning af danskerne.

Niels Duedahl fra SE mener, at Henrik Sass Larsen bør modernisere det politiske teleforlig fra 1999, som fortsat er grundlaget for danske beslutninger på området, noget, som erhvervs- og vækstministeren så sent som for 14 dage siden afviste.

Stadig svært at investere

Også Jakob Willer, direktør i tele- og internetbranchens organisation Teleindustrien, kunne godt have tænkt sig mere - også et nyt teleforlig.

»Der er behov for at sikre fornyet, bred opbakning til telepolitikken med et moderniseret teleforlig, at sikre en rød tråd i telepolitikken, som sikrer incitamenter til at investere i infrastruktur og til at være til stede og konkurrere på det danske telemarked, at udgangspunktet fortsat bør være en markedsbaseret udvikling og teknologineutral regulering og at rydde barrierer af vejen og undgå indgreb og initiativer, som fratager selskaberne incitamenterne til at investere,« siger han.

Han har »vanskeligt ved at se«, hvordan de fremlagte initiativer samlet vil gøre det mere attraktivt at investere.

»Og vi savner konkrete initiativer, som fjerner barrierer, styrker efterspørgslen og sikrer grundlaget for fornyet, bred politisk opbakning om retningen i dansk telepolitik,« siger han.

LÆS MERE