Regeringen var advaret om tinglysningskaos

Regeringen risikerer at skulle betale mere end en milliard kroner i erstatning til de borgere, der uforskyldt har mistet tusindvis af kroner på den digitale tinglysningsskandale. Det vurderer fremtrædende eksperter.

Tinglysningsretten i Hobro med elektronisk tinglysning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kort før lanceringen blev regeringen nemlig advaret om, at der var enorme problemer med den digitale tinglysning, skriver Information.

Fortrolige dokumenter, som Information er i besiddelse af, viser, at den samlede finanssektor umiddelbart inden lanceringen af tinglysningen var dybt bekymret. Det fremgår af et brev, Finansrådet, Realkreditrådet og Realkreditgruppen sendte til Justitsministeriet, to måneder før tinglysningen blev lanceret:

»Indledningsvis vil vi godt understrege, at finanssektoren er stærkt bekymret for den nuværende status på systemet til den digitale tinglysning (…) Vurderet ud fra den hidtil gennemførte test og antallet af udestående fejl er der stor risiko for, at e-TL- (den digitale tinglysning, red.) systemet ved igangsætning den 8. september vil have et større antal væsentlige fejl. (…) På den baggrund vil vi anbefale Justitsministeriet at revurdere det samlede risikobillede af igangsætning af systemet til digital tinglysning.«

Domstolsstyrelsen afviste dog advarslerne, og to måneder senere lancerede regeringen tinglysningen planmæssigt. Selv om brevet viser, at Justitsministeriet blev advaret om de kaotiske tilstande, har regeringen hidtil afvist ethvert ansvar for skandalen.

Men brevet kan få afgørende betydning for de tusindvis af danskere, der har mistet en formue på den digitale tinglysning. Det vurderer professor og leder af Juridisk Institut ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted.

»Det brev er et meget vigtigt element i en eventuel retssag mod staten. For det viser, at advarselslamperne var tændt, og at det var kendt i staten. Det afgørende er, hvordan staten reagerede på advarslen, og om de reagerede,« siger Lars Bo Langsted til Information.

Både den nuværende og tidligere justitsminister har flere gange hævdet, at der ikke var advarsler eller faresignaler forud for lanceringen. Den 28. januar i år sagde daværende justitsminister Brian Mikkelsen (K) til Folketingets Retsudvalg:

»Min kæphest har hele tiden været, at den digitale tinglysning skulle virke fra starten. Så vidt jeg ved, har ingen advaret på forhånd. Alle aktører sagde god for systemet.«

Så sent som i sidste uge afviste nuværende justitsminister Lars Barfoed (K), at regeringen kunne have forudset problemer.

»Man kan altid bagefter være bagklog og sige: Havde vi vidst, at de problemer ville være der, så kunne vi have gjort noget andet. Men man må bedømme denne sag ud fra den viden, som man havde, da tinglysningssystemet blev sat i gang,« sagde Lars Barfoed den 7. april fra Folketingets talerstol.

Ejendomsforeningen Danmark vurderer, at tinglysningsskandalen koster erhvervssektoren en milliard kroner om måneden, og udregninger fra Dansk Byggeri viser, at almindelige danskere har mistet en milliard kroner i uforskyldte renteudgifter. Sammenlagt er vuderingen, at skandalen har kostet samfundet op mod otte milliarder kroner.

Danske Boligadvokater forbereder en erstatningssag mod staten.

»I lyset af, at finanssektoren er den private sektor, der får mest ud af den digitale tinglysning og er dem, der har presset mest på for at få det indført, så må man tage det meget alvorligt, når lige netop den branche i samlet flok siger, 'den er helt gal'. Det burde man afgjort have lyttet til. Derfor er brevet et afgørende element i en erstatningssag,« siger advokat Henrik Høpner, der er talsmand for Danske Boligadvokater.

Finanssektoren sendte brevet som et sidste nødråb til Justitsministeriet efter flere års samarbejde med Domstolsstyrelsen om digitaliseringen af tinglysningen.

»Det var meget tæt på lanceringen, og vi var meget, meget bekymrede. Vi i finanssektoren havde tinglysningen som et meget højt prioriteret område, og vi havde sat superprofessionelle it-chefer med mange års erfaring på sagen. Men vi fornemmede en manglende lydhørhed hos vores samarbejdspartner. Vi følte os forpligtet til at gøre ministeriet opmærksom på problemerne, selv om vi var klar over, at advarslen senere kunne dukke op i en aktindsigtsbegæring. Til gengæld fik vi også det indtryk, at vores indvendinger blev taget alvorligt,« siger underdirektør i Finansrådet Tina Füssel.

Alligevel blev tinglysningen lanceret to måneder senere. Socialdemokraternes Benny Engelbrecht mener, at de danskere, der uforskyldt er kommet i klemme, skal have erstatning.

»De oplysninger, Information nu har gravet frem, er beviset på, at ministeriet, ministeren og Domstolsstyrelsen var advaret på forhånd og med åbne øjne har påført almindelige danskere økonomiske tab. Det er beskæmmende, at både den nye og den tidligere justitsminister ikke har været mere ærlige omkring problemerne, men i stedet har dækket over embedsværket,« siger Benny Engelbrecht.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen ønsker ikke at udtale sig om spørgsmål inden for Justitsministeriets resort. Justitsminister Lars Barfoed ønsker ikke at udtale sig om advarselsbrevet fra finanssektoren.