Kritikken og forvirringen over en af regeringens mest markante livliner til erhvervslivet har været stor.

Kompensationen for virksomheders faste omkostninger var en af de helt tunge poster i regeringens hjælpepakker, der samlet beløb sig til en værdi af omkring 400 milliarder kroner.

I alt var der afsat en ramme på 65,3 milliarder kroner til denne post. Men nu viser den seneste Økonomisk Redegørelse fra Finansministeret, at det beløb er kraftigt nedjusteret.

Af redegørelsen fremgår det, at rammen er nedjusteret med godt 52 milliarder kroner, så det nærmere forventes at være i størrelsesordenen ti til 15 milliarder kroner, som går til at hjælpe virksomheder, der har været hårdt ramt af coronakrisen, med de faste omkostninger til eksempelvis husleje.

Gennem flere måneder har ordningen blandt andet været kritiseret for at være for »bureaukratisk«, mens flere også har peget på, at ansøgningerne formentligt ville tikke ind efter sommerferien. De senest offentliggjorte tal, der stammer fra 24. august, viser, at der indtil videre er udbetalt 4,3 milliarder kroner.

I redegørelsen fremgår det:

»Det reducerede udgiftsskøn for ordningen skal ses i sammenhæng med, at der ved etablering af ordningen var stor usikkerhed om udgifterne, herunder hvor hårdt og hvor længe virksomhederne ville være ramt af nedlukning og følgerne af COVID-19-krisen.«

Frederik I. Pedersen, der er cheføkonom i 3F, fremhæver, at nedjusteringen er et »kæmpestort« beløb:

»Det har været ekstremt usikkert, men det var samtidig den klart største udgiftspost i hjælpepakkerne, så det er virkelig noget, der batter,« siger han.

Nedjusteringen har »i høj grad« betydet en markant forbedring af det økonomiske tab i 2020. Tilbage i maj, da man regnede med de 65,3 milliarder, skønnede man et offentligt underskud på 7,2 procent af BNP for i år. I Økonomisk Redegørelse for august er det tal imidlertid justeret til et underskud på 3,9 procent af BNP.

»Det offentlige underskud er justeret markant i år. I maj forventede man et underskud på 160 mia. kr., og nu er det knap 90 mia. kr., og det skyldes blandt andet, at der var afsat nogle penge til at hjælpe virksomhederne med de faste omkostninger, men man kan nu se, at det udbetalte beløb slet ikke er i nærheden af den ramme, der var afsat,« siger Frederik I. Pedersen.

Erhvervslivet foretrak mindre »rigid« ordning

Det tilføjes desuden i redegørelsen, at »det opdaterede udgiftsskøn for ordningen tager afsæt i de udbetalinger fra ordningen, som er foretaget indtil videre, samt de ansøgninger, som Erhvervsstyrelsen har modtaget. Udgiftsskønnet er fortsat behæftet med væsentlig usikkerhed«.

Foruden nedjusteringen af rammen for de faste omkostninger, skyldes en del af forventningen til årets økonomiske udfald de fremrykkede indkomstskatter, der kommer i forbindelse med udbetalingen af tre ugers indefrosne feriepenge, fremgår det.

Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, mener, at nedjusteringen viser, at det har været svært at vurdere, hvor mange virksomheder, der i sidste ende ville gøre brug af de mange hjælpepakker:

»Vi har været af den opfattelse, at ordningen har været for rigid, og at særligt de små virksomheder ikke har kunnet overskue kompensationen for faste omkostninger. Samtidig skal man huske på, at lønkompensationsordningen har været meget populær,« siger han, og forklarer, at virksomhederne i højere grad har foretrukket den kompensationsordning.

Han understreger, at det dermed ikke skal ses, som om der ikke har været brug for hjælpepakkerne.