Regeringen sender forsyningssektoren på kur

Der findes stort besparingspotentiale i forsyningssektoren, mener regeringen, der med et stort udspil venter at sænke danskernes forsyningsregning med omkring 2.000 kroner.

Foto: Henning Bagger. Potentialet, hvis man skal tro en McKinsey-rapport, der er blevet kritiseret af forsyningssektoren, er stort. Knap seks mia. kr. kan der hentes i effektiviseringer frem mod 2025, og det vil give en LO-familie omkring 2.000 kroner i afslag på de årlige udgifter til blandt andet vand og varme.
Læs mere
Fold sammen

Lars Chr. Lilleholt er ved at lave en Svend Auken. Men hvor den socialdemokratiske minister omkring årtusindeskiftet gav elsektoren om stor overhaling, så er det nu resten af forsyningssektoren, som Venstre energi-, forsynings- og klimaminister vil stramme op.

Potentialet, hvis man skal tro en McKinsey-rapport, der er blevet kritiseret af forsyningssektoren, er stort. Knap seks mia. kr. kan der hentes i effektiviseringer frem mod 2025, og det vil give en LO-familie omkring 2.000 kroner i afslag på de årlige udgifter til blandt andet vand og varme.

Hvis man som ministeriets indregner dynamiske effekter, vil ministerens livtag med forsyningssektoren øge rådighedsbeløbet med 2.800 kroner hos samme modelfamilie.

Regeringens opskrift på en mere effektiv forsyningssektor består blandt andet af konkurrenceudsættelse af ikke-monopolopgaver som for eksempel affaldshåndtering, mens monopolopgaverne får pålagt en indtægtsramme, der løbende skrues nedad, så forbrugerne altså får billigere fjernvarme eller vand.

»Vi går ind og sætter nogle rammer for, hvordan selskaberne skal drives. Jeg opfatter mig som minister for forbrugerne og skal varetage forbrugernes interesser, og det er blandt andet derfor, vi indfører et loft over tarifferne,« siger Lars Chr. Lilleholt.

Kunstige effektiviseringer

Inden Lars Chr. Lilleholt tog plads i hjørnekontoret i Energiministeriet på Stormgade i København, sad han i en række fjernvarmebestyrelser. Og inden han identificerede sig som forbrugernes minister, gik snakken om, at han ville blive fjernvarmens minister. Med den nye forsyningsstrategi må direktør for branche­organisationen Dansk Fjernvarme, Kim Mortensen, sande, at Lars Chr. Lilleholt ikke blev sidstnævnte. For i fjernvarmesektoren er man misfornøjet med regeringens udspil:

»Regeringens strategi læner sig næsten fuldstændigt op af McKinsey-rapporten, som jeg tror, alle har taget afstand til. Vi mener, regeringen spiller ud med et kunstigt højt effektiviseringspotentiale,« siger Kim Mortensen.

Fjernvarmen skal ifølge regeringen reducere sine omkostninger med 25-30, hvilket ifølge Kim Mortensen vil svare til samtlige løn- og vedligeholdelsesudgifter i branchen.

»Vores største udgiftspost er produktionsomkostninger, og det er ikke en post, som man én-til-én kan sænke,« siger Kim Mortensen.

Energibranchen er i det store hele mellemfornøjet med planen. DI støtter den, mens Dansk Energi roser initiativet, men kritiserer effektiviseringspotentialet som overvurderet. Mest rødt virker man til at se i affaldsbranchen, hvor man regner med, at en liberalisering vil tiltrække nye og mere profitfokuserede ejere:

»Den forhøjede profitmargin er der desværre kun én til at dække udgiften for: forbrugeren,« siger direktør i Dansk Affaldsforening, Jacob Hartvig Simonsen.