Regeringen og DF enige om historisk energiudbud, men vindbranchen raser

Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om en ny støtteordning for landvindmøller og solceller, der skal sikre udbygningen mellem 2018-2020. »Det er en historisk aftale« siger ministeren, der dog ikke høster nogen roser fra vindmøllebranchen.

Energi- Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt har efter flere måneder forhandlinger netop offentliggjort en ny aftale om støtten til landvind. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Hougaard

Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om en aftale, der skal sikre udbygningen af vind og sol mellem 2018-2020. Helt konkret har den samlede blå blok afsat en mia. kr. sammenlagt over 20 år i en udbudsmodel for 2018-2019. Udbuddet vil være teknologineutralt, hvilket konkret betyder, at solceller og vindmøller for første gang skal konkurrere med hinanden om støtten. Disse udbud vil i regeringens beretninger give en vind og/eller soludbygning svarende til 190MW eller 140.000 husstandes energibehov. Dertil kommer, at der vil blive opført 130MW testvindmøller gennem en særlig tre-årig støtteperiode.

»Regeringen er optaget af konkurrence, og at vi får mest muligt grøn energi. Vi har en målsætning om, at halvdelen af energibehovet skal være dækket af VE i 2030, og for at nå det, er det helt afgørende, at der kommer konkurrence mellem de forskellige energiarter – sol og vind – så vi sikrer, at vi får en så lav pris som muligt,« siger energi-, forsynings- og klimaminster Lars Chr. Lilleholt.

Kritik fra branchen

Regeringen og Dansk Folkeparti får dog ikke mange skulderklap fra vindmøllebranchen med den nye aftale, og her er det netop prisen, som partnerne toppes om. Det springende punkt har været, om støtten til landvind skulle gives som et tillæg til elprisen eller som en fast afregningspris. Oppositionen, DI og vindmøllebrancheforeningerne mener modsat regeringen det sidste, og derfor har de røde partier ikke kunne stemme for aftalen.

»Socialdemokratiet ønsker en bred aftale, men når regeringen hverken vil fastholde de grønne ambitioner eller imødekomme erhvervslivet, så er det svært at nå et kompromis. Det er åbenbart ren ideologi for regeringen, når de stædigt fastholder en model som ikke støttes af industrien, som er det modsatte af den, der har givet os rekordlave priser på havvind og som fravælges i nabolande som Tyskland, Holland og Storbritannien,« siger energiordfører hos Socialdemokraterne, Jens Joel, i en pressemeddelelse.

Socialdemokratiet bakkes op af brancheforeningen Vindmølleindustrien.

»Jeg synes det er meget bedrøveligt, at Danmark går en anden vej end det øvrige Europa. Regeringens model garanterer ikke et stabilt tempo i den grønne omstilling og giver ikke mest vedvarende energi for pengene,« siger Jan Hylleberg adm. direktør for Vindmølleindustrien.

Klog af skade

Den nuværende støtte til landvindmøller gives ligesom den kommende som et tillæg til elprisen. Havvindmøller får dog støtte efter en fastprismodel, hvilket betyder, at statens udgifter til parken svinger med elprisen. De seneste års faldende elpriser har derfor været en dyr fornøjelse for statskassen, og det har Lars Chr. Lilleholt ønsket at gardere sig imod med den nuværende aftale.

»Aftalen giver budgetsikkerhed, så vi ved, hvad tingene koster. Det bliver dem, der byder, der står med risikoen og ikke statskassen,« siger Lars Chr. Lilleholt.

Energipolitikken har historisk set været baseret på ganske brede forlig, hvilket den nærværende aftale ikke kan siges at være. Lars Chr. Lilleholt forventer dog ikke, at det danner præcedens frem mod forhandlingen af den nye energiaftale, som skal træde i kraft i 2020.

»Dette er en ret lille aftale i forhold til, hvordan vi finansierer energipolitiken fremadrettet.  Og der ser jeg stadigvæk, at der mulighed for at få brede forlig,« siger han.