De politisk udpegede statsrevisorer lægger op til at dele Rigsrevisionens undersøgelse af solcellesagen i to – en konkret og en principiel del. Oplægget indebærer, at statsrevisorerne kan fortsætte ufortrødent med den konkrete undersøgelse af solcellesagen, og samtidig er man »åbne over for dialog« vedrørende principielle overvejelser om »forholdet mellem regeringen og Folketinget og om, hvilken rolle statsrevisorerne og Rigsrevisionen skal have i den forbindelse«.

Synspunkterne fremgår af et brev sendt fra statsrevisorernes formand Peder Larsen (SF) til formanden for Folketingets præsidium, Mogens Lykketoft (S), fredag aften.

Politiken omtalte brevet første gang lørdag, og Berlingske er nu i besiddelse af den kortfattede skrivelse, hvor det blandt andet også fremgår, at statsrevisorerne »tager det for givet«, at de kan gå videre med den konkrete undersøgelse af solcellesagen.

Finansminister Bjarne Corydon (S) tager godt imod statsrevisorernes oplæg, selv om det indebærer, at Rigsrevisionen får indsigt i det lovforberedende arbejde, hvilket regeringstoppen havde forsøgt at forhindre.

»Jeg påskønner i meget høj grad, at statsrevisorerne nu spiller den løsningsmodel på banen. For den lever fuldt og helt op til det, vi som regering har ønsket,« siger Bjarne Corydon.

Brevet til Mogens Lykketoft skal behandles på et ekstraordinært præsidiemøde onsdag formiddag, men formanden for statsrevisorerne, Peder Larsen (SF), forventer ikke den store dramatik, da finansminister Bjarne Corydon udtrykker stor tilfredshed med oplægget.

Løsningen kan ligne et afbalanceret kompromis, men ifølge regeringens støtteparti Enhedslisten er der snarere tale om et »figenblad«, som regeringen forsøger at dække sig ind under.

»Jeg opfatter den her aftale som et figenblad, som regeringen skulle bruge for at komme ud af den pinlige situation, regeringen har bragt sig selv og Folketingets formand i. Det er da meget sympatisk, at statsrevisorerne hjælper regeringen der, men det her er ikke et kompromis,« siger Enhedslistens klima- og energiordfører Per Clausen og tilføjer:

»Vi er afvisende over for at foretage nogen som helst indskrænkninger i Folketingets og Rigsrevisionens muligheder for at korrigere regeringen. Så regeringen tager helt fejl, hvis man har den opfattelse, at en sådan dialog kan føre til, at vi vil slække de redskaber, som er sat i verden til at holde øje med regeringen.«

Fra oppositionen lyder også skarp kritik af det omdiskuterede brev underskrevet af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), finansminister Bjarne Corydon (S), økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) samt social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen (SF).

»Det her er ikke noget kompromis. Det er et totalt nederlag til regeringen og et selvmål af rang. Og regeringen er altså nødt til at erkende, at den har kvajet sig. Den har skrevet et brev, som den ikke skulle have skrevet, og et flertal i Folketinget agter at se bort fra det brev. Så enkelt er det. Corydon vil krampagtigt redde ansigt, og det er pinagtigt at se på,« siger Bertel Haarder (V), næstformand i Folketingets Præsidium.

Han understreger, at Rigsrevisionens rolle er endnu vigtigere efter vedtagelsen af den nye offentlighedslov.

»Netop fordi offentlighedsloven nu er ændret, så er det så meget vigtigere, at når der så er sket fejl og en masse penge er blevet spildt, så kan Rigsrevisionen komme til bunds i sagen.«

Hans partikollega Kristian Jensen, der er Venstres statsrevisor, er også stærkt fortørnet over regeringstoppens brev til Præsidiet.

»Det virker, som om regeringen troede, at den kunne tryne Folketinget. Men nu har den måttet krybe til korset og erkende, at den skal medvirke til den her undersøgelse og udlevere de papirer, som Rigsrevisionen ønsker,« siger han.

Dansk Folkepartis statsrevisor Henrik Thorup afviser på det skarpeste, at partiet vil være med til at indskrænke Stats- og Rigsrevisionens beføjelser, og da de Konservative heller ikke er med på idéen, tegner der sig på forhånd et flertal imod.

»Det er meget usædvanligt, at fire ministre har forsøgt at lægge pres på statsrevisorerne og Rigsrevisionen. Men det har vi ikke ladet os påvirke af. Vi holder os inden for rammerne, som vi hele tiden har gjort,« siger Henrik Thorup.

I Finansministeriet fortryder Bjarne Corydon ikke forløbet. Han henviser derimod til, at regeringen har gjort sin »demokratiske pligt« ved at løfte spørgsmålet om statsrevisorernes mulighed for at undersøge regeringens lovforberedende arbejde.

»Jeg fortryder bestemt ikke, at vi har sendt det brev. Jeg synes, at vi har løftet vores ansvar, og vi har været villige til at lægge ryg til en forventelig kritik. Fordi vi synes, at det var vores opgave at få den her principielle diskussion løftet. Dermed har vi gjort vores demokratiske pligt velvidende, at det ville have nogle politiske og kommunikationsmæssige omkostninger for os,« siger finansministeren.Så dét, som andre kalder et selvmål og en uforståelig beslutning, kalder du regeringens demokratiske pligt?

»Ja. Da vi som regering blev opmærksom på, at her er der ved at ske noget af principiel rækkevidde, som vil påvirke alle fremtidige regeringer og alle fremtidige Folketing, er det vores pligt at rejse den diskussion. Og så kan det ikke nytte noget, at vi viger tilbage af frygt for, hvad man vil sige i medierne og andre steder, hvor politik diskuteres,« siger Bjarne Corydon.