Regeringen forsøger redningsaktion – der er hjælp på vej til bekymrede koncerner

Revisionshuset PwC vurderede i april, at regeringen siden september har fejlfortolket EUs statsstøtteregler. Det kan efterlade et potentielt enormt tilbagebetalingskrav mod danske koncerner. En dialog med EU skal nu råde bod på miseren, så virksomhederne ikke ender med sorteper.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) og regeringen forsøger nu at hjælpe danske koncerner, efter at det kom frem, at de kan have modtaget overkompensation siden september. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix  Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringen forsøger nu at løse den penible situation, der kan få store økonomiske konsekvenser for virksomheder, som indgår i en koncern.

Det fremgår af erhvervsminister Simon Kollerups (S) svar på et udvalgsspørgsmål, mens ministeriet bekræfter det samme over for Berlingske.

»Det er naturligvis meget glædeligt, at regeringen erkender, at der er et problem, som skal løses, så det ikke er virksomhederne, der bliver sorteper som følge af den ændrede fortolkning af, hvorledes støtteloftet skal opgøres,« siger Karina Hejlesen Jensen, partner i revisionshuset PwC.

Revisionshuset kunne i april fortælle, at Erhvervsstyrelsen siden 1. september 2020 havde fejlfortolket EUs statsstøtteregler.

Lidt forenklet var der tale om, at EU siden da havde opgjort beløbsgrænserne for, hvor meget man kan modtage i kompensation på koncernniveau og ikke for det enkelte selskab, der indgår i koncernen.

Karina Hejlesen og PwC påpegede, at Erhvervsstyrelsen først i april ændrede den hjemlige bekendtgørelse. Det var en indikation på, at man indtil da havde fejlfortolket reglerne, og derfor risikerede selskaberne at skulle betale syv måneders overkompensation tilbage.

Men det vil man fra politisk side gerne undgå.

Derfor er Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen i gang med at finde hoved og hale i, hvor mange koncerner der kan blive ramt af bekendtgørelsen, mens man også er i dialog med Europa-Kommissionen om muligheden for at bruge krisebestemmelsen, der indeholder videre rammer for kompensationsmulighederne, skriver ministeriet til Berlingske:

»Ministeriet kan således bekræfte, at der arbejdes for at give en hjælpende hånd til den eventuelle resterende gruppe af koncerner, der fortsat måtte komme i klemme.«

»Her vil Erhvervsstyrelsen undersøge mulige løsninger, for eksempel ved at hjælpe virksomheder over på andre statsstøttebestemmelser, så de får den bedst mulige hjælp,« skriver ministeriet.

Kompensation har siden september været indordnet under en række EU-bekendtgørelser i det såkaldte Temporary Framework (TF), der i varierende grad giver mulighed for at udbetale   kompensationsbeløb.

På et paragraf 20-spørgsmål i Folketingets Erhvervsudvalg svarer Simon Kollerup, at man er i dialog med Europa-Kommissionen og en række medlemslande om at få ændret en regel i en af bestemmelserne, i håbet om at man kan hjælpe virksomheder, »der måtte være ramt af, at koncernen samlet set ikke har oplevet en 30-procents omsætningsnedgang eller har ingen/begrænsede udækkede faste omkostninger«.

Erhvervsstyrelsen skønner med »stor usikkerhed«, at cirka seks koncerner har mulighed for at søge øget kompensation på grund af omsætningsnedgang under en af disse ordninger, mens yderligere 14 koncerner vil kunne hjælpes over på samme ordning. Det fremgår af Simon Kollerups svar til Erhvervsudvalget.

»I tilfælde af at Erhvervsstyrelsen bliver opmærksom på, at koncernforbundne virksomheder har modtaget eller vil modtage kompensation ud over støttelofterne eller ikke opfylder adgangskriterierne, vil styrelsen konkret undersøge, om kompensationen i stedet kan ydes efter en anden bestemmelse i TF eller eventuelt på baggrund af krisebestemmelsen,« lyder det i svaret fra erhvervsministeren.