Regeringen bakker op om neutralt net

Alle skal have lige mulighed for at bruge nettet, og tjenester som Skype har en berettigelse, selv om de ikke bidrager til udvikling af kabler og master. Nettets neutralitet var til debat, da telebranchen onsdag var samlet til konference.

»Internettet er blevet en fast del af vores liv, og hverdagen kan ikke hænge sammen uden.« sagde Annette Vilhelmsen Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Rosenvold

Selv om frygten for pladsmangel på internettet endnu ikke har udmøntet sig i voldsomme trafikpropper, er frygten langt fra gået væk, og emnet diskuteres fortsat på efterhåndenden tiende år i både telebranchen og blandt leverandører af de nettjenester, der står bag nettets indhold.

Emnet var også til debat på den årlige telekonference, Tele 2013, der fandt sted onsdag. Her slog Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF), der også er minister for teleområdet, fast, at hun fuldt ud støtter den nuværende danske praksis, hvor teleselskaberne afholder sig fra at lade nogle tjenester få fortrinsret frem for andre.

»Internettet er blevet en fast del af vores liv, og hverdagen kan ikke hænge sammen uden. Internettet er blevet en vigtig platform for kommunikation, innovation og vækst. Internettet giver et stort erhvervsmæssigt potentiale, og samtidig er forudsætningen for at høste gevinster en god, digital infrastruktur i hele landet. Det er regeringens holdning, at alle personer og virksomheder skal kunne færdes frit og uhindret på nettet. Brugerne skal have samme mulighed for at bruge og dele information og benytte tjenester efter eget valg,« sagde Annette Vilhelmsen og understregede samtidig, at friheden i sagens natur ikke omfatter ulovligheder.

Nettet er komplekst

Debatten om netneutralitet er kompleks, men den er relevant fordi de data, vi prøver at presse gennem internettet, allerede for ti år siden begyndte at vokse hurtigere end internettets evne til at bære de selvsamme datamængder. Det var dengang eksempelvis videostreaming-tjenester som YouTube og siden Netflix, der fik datamængderne til at vokse dramatisk. Siden er streaming-tjenster, online-backup-tjenester og alskens andre datatunge fænomener opstået, og udviklingen er ingenlunde stilnet af.

Fælles for disse tjenester er, at de ikke bidrager til at betale regningen for den fysiske udbygning af mobilmaster, fiberkabler og andet udstyr, der udgør internettets fysiske struktur. Den regning bæres af telebranchen, der står med udgifterne, mens Google og de andre selskaber løber med overskuddet. Omvendt mener tjenester som Skype og mange andre, at der ikke ville være efterspørgsel på teleselskabernes internetprodukter, hvis ikke der var noget indhold på nettet.

Hvem skal betale?

Det har skabt debatter om behovet for at prioritere nogle datatyper og selskaber over andre – eventuelt mod betaling – ligesom nogle teleselskaber ser skævt til, at Skype løber med mobilomsætningen, når de ikke investerer i masterne. Samtidig har der været eksempler på, at nogle udbydere har valgt at nedprioritere for eksempel fildelingstjenester, fordi såkaldt peer-to-peer trafik er tung kost for nettet.

»Netneutralitet er godt for hele systemet. Det er vigtigt, at man som innovator ved, at man kan lægge ting online og dermed få et globalt publikum. Når man går på museum, er det jo ikke for at se billedrammerne. Det er billederne, der attraktionen. Vores holdning er, der ikke er brug for lovgivning, der er brug for retnignslinjer,« sagde Jean-Jaques Sahel fra Skype. Han roste den danske model, han kaldte »selvregulering med overordnet tilsyn«.

EU ventes at komme med en overordnet holdning til området, og EU har hidtil markeret sig som en stejl tilhænger af neutralitet på nettet. Allerede under den foregående teleminister, Helge Sander (V) blev også den danske branche enige om, at det var bedst, hvis der ikke var dansk lovgivning på området, og at der i øvrigt dengang ikke var behov for at gøre noget.