Regeringen åbner for nye milliarder til boligrenovering

For at sætte gang i beskæftigelsen i byggeriet og hjælpe den almene boligsektor vil regeringen forhøje Lands­byggefondens investeringsramme med 2,7 mia. kr. fra 2017 frem til 2020.

Minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S) vil i næste uge indkalde forligspartierne – alle Folketingets partier på nær Enhedslisten – til forhandlinger om en ny aftale. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

De godt en mio. danskere, som bor i alment boligbyggeri, kan se frem til, at regeringen nu forhøjer Landsbyggefondens renoveringsramme med 785 mio. kroner de næste to år og dernæst 2,7 mia fra 2017 til 2020.

Efterspørgslen på midlerne har været så stor, at fonden har fået ansøgninger for 18 mia. kr. fra boligforeningerne. Kun seks mia. af dem er dækket af den eksisterende ramme. Derfor står der allerede nu ansøgninger for 12 mia. på venteliste i Landsbyggefonden.

»Vi ønsker, at den almene boligsektor skal være konkurrencedygtig, og at alle – også folk med små indkomster – skal kunne have et ordentligt sted at bo. Samtidig vil vi også sikre, at vores boligbyggeri, hvoraf meget blev bygget tilbage i 1960erne og 1970erne – er energioptimeret,« siger by- og boligminister Carsten Hansen (S).

Han vil i næste uge indkalde forligspartierne – alle Folketingets partier på nær Enhedslisten – til forhandlinger om en ny aftale.

»Vi har godt en million danskere, som bor i almene boliger, og jeg håber, at vi kan indgå et bredt forlig,« siger Carsten Hansen, der også henviser til, at aktiviteterne tilsammen vil skabe 16.000 job via renovering.

Ambitionerne kunne være større

Hos arbejdsmarkedets parter vækker forslaget i første omgang stor begejstring.

»Det er glædeligt, at regeringen nu åbner for flere renoveringsaktiviteter. Det her er noget, vi har ventet længe på. Men vi mener nu godt, at regeringen kunne være mere ambitiøs, for behovet for nye renoveringer er en hel del større end det niveau, regeringen lægger op til,« siger cheføkonom Finn Bo Frandsen fra Dansk Byggeri og henviser netop til, at projekter for i alt 12 mia. kroner står på venteliste hos fonden i øjeblikket.

Også i LO, som i 2012 og 2013 har peget på at bringe flere af Landsbyggefondens midler i spil, er der begejstring at spore.

Fagbevægelsen er især begejstret for, at alle kontrakter er underlagt de såkaldte arbejds- og sociale klausuler, som dels sikrer lærlinge på projekterne, dels sikrer, at håndværkerne får en løn, som ikke er lavere, end hvad de mest repræsentative overenskomster på deres område sikrer.

LOs cheføkonom, Jan Kæraa Rasmussen, peger da også på, at renoveringerne vil give et tiltrængt løft i beskæftigelsen.

»Det er selvfølgelig positivt, at vi nu får forhøjet rammen for renoveringerne. Men de senere år har fonden givet støtte for omkring fem mia. kroner. I det lys er det ikke meget med 2,7 mia om året frem mod 2020. Når man nu har råd til en ekstra indsats, bør man også løfte niveauet yderligere, for vi kan se, at beskæftigelseseffekten falder. Men udspillet her er selvfølgelig en start, vi er glad for,« siger han.

Ifølge Carsten Hansen vil forslaget dog være tilstrækkeligt til at gøre den almennyttige boligsektor konkurrencedygtig, uden at den bliver meget større, end den er i dag.

»Man skal huske, at regeringen allerede har fremrykket investeringer for at holde hånden under beskæftigelsen i byggeriet. Vi skaber nu helt konkret 16.000 job med det her, og så fremtidssikrer vi de almennyttige boliger, så også de mange nye studerende og ældre kan bo ordentligt,« siger han.

De første forhandlingsmøder begynder på onsdag.