Rederidirektør bliver fyret efter syv år

Tankskibsrederiet herning shipping har fyret sin administrerende direktør Lars Vang Christensen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med omgående virkning har det danske tankskibsrederiet herning shipping fyret sin administrerende direktør, Lars Vang Christensen.

Ud over at være topchef for rederiet er Vang Christensen også formand for Danmarks Rederiforening. Det skriver nyhedsportalen maritimedanmark.dk.

Beslutningen om at skille sig af med Lars Vang Christensen blev truffet tirsdag af rederiets bestyrelse. Lars Vang Christensen har været topchef i rederiet gennem syv år.

Med salget til Triton begynder en ny udviklingsfase for rederiet. Mads Meldgaard er udnævnt til midlertidig administrerende direktør for rederiet, indtil der er fundet en ny administrerende direktør.

Mads Meldgaard var seneste ansvarlig for den kommercielle drift af canadiske Teekays flåde af olietankere.

Herning shipping råder over en flåde på mere end 40 tankskibe og blev i sommer overtaget af investeringsfonden Triton, der har kontorer i Herning, København, Golf de Juan og Singapore.

Lars Vang Christensen har været formand for Danmarks Rederiforening siden maj 2009, hvor han overtog posten efter Torben Janholt, der er administrerende direktør i J. Lauritzen.

Rederiet Nordens administrerende direktør, Carsten Mortensen, er i øjeblikket næstformand for Rederiforeningen.



/ritzau/