Rebien: Rige kinesere og brasilianere vil afløse europæerne

De britiske og tyske regeringer strammer prisskruen på medicin. Rige patienter i Kina og Brasilien vil udfylde hullet efter Europa, siger Novo Nordisks topchef til Financial Times.

Foto: Liselotte Sabroe. Novo Nordisks koncernchef Lars Rebien Sørensen.
Læs mere
Fold sammen

Èn af grundene til, at Novo Nordisk har måtte slække en smule på sine høje vækstambitioner, og dermed indkassere kursfald på aktiemarkederne, er vestlige regeringens svindende evne til at betale for høje priser for ny, innovativ medicin.

Det forklarer Novo Nordisk topchef, Lars Rebien Sørensen, i et interview i dagens udgave af den ansete britiske finansavis, Financial Times.


Problemet er især udtalt i Europa.

"Mange, mange lande i Europa siger: Lad os kun bruge generiske produkter (kopi-produkter, red.), for de koster ikke så meget. USA betaler i dag for innovationen i den globale farmaindustri," siger Lars Rebien Sørensen til den britiske finansavis.

Ifølge avisen ser Lars Rebien Sørensen rige patienter i vækstmarkeder som Kina og Brasilien som dem, der træder til og udfylder det brud i vækstkurven, som Europa efterlader.

"Hvis økonomierne i Europa ikke vokser, så bliver det svært at introducere nye og højt prissatte produkter," siger han til Financial Times, der bruger det stigende pres mod Novo-aktien som udgangspunkt for interviewet.

Avisen konstaterer, at Novo Nordisks tredje kvartals salg og indtjening lå under analytikernes forventninger, og at selskabets forventning om høj éncifret vækst i 2014 både på top og bundlinjen har ført til nervøsitet blandt investorerne.

Over for avisen erkender Lars Rebien Sørensen, at det er blevet sværere at levere de høje vækstresultater, som markedet er blevet forvænt med.

"Forventningerne er høje. Men det er noget, vi er blevet vandt til ... Mange farmaselskaber ville brække deres arm for at levere en underliggende salgsvækst på 13-14 pct.," siger Lars Rebien Sørensen til Financial Times med henvisning til selskabets salgsvækst i tredje kvartal.

At Novo Nordisk sætter sin lid til, at rige kinesere og brasilianere vil købe selskabets dyre produkter, når europæerne ikke vil, er ikke nyt.


I forbindelse med lanceringen af den nye, langtidsvirkende insulin i Europa valgte selskabet at sætte prisen højt, selvom det ville betyde at en række europæiske lande ville begrænse adgangen til tilskud til medicinen. Prisen blev imidlertid sat efter, hvad rige patienter på de nye vækstmarkeder var villige til at betale.

Rebiens beskrivelse af konsekvenserne af den manglende europæiske vilje til at betale for nye produkter, kommer efter, at sundhedsmyndighederne på et af Europas største medicinalmarkeder, England, onsdag indgik en ny femårig prisaftale med farmaindustrien.

Aftalen, som industrien ifølge BBC kalder "hård" og bygget på "myter", betyder, at priserne på patentbeskyttet medicin ikke må stige de næste to år, og kun må stige med to pct. om året i de efterfølgende tre år. Prisstigninger herud over, må industrien selv æde i sig.

Også på det andet store medicinalmarked i Europa, Tyskland, hvor Novo Nordisk for nylig valgte at droppe lanceringen af Tresiba, fordi selskabet ikke kunne opnå en ordentlig pris for sin nye medicin, er priserne under pres. Mandag besluttede den tyske regering at fastholde sin benhårde rabatpolitik trods protester fra medicinalindustrien.